Nyhed

Medie: Mega-koncertarrangør aflyser alt verden over

GAFFA.dk – alt om musik

Alle events måneden ud er aflyst

Verdens største koncertarrangør, Live Nation, aflyser nu alle sine events over hele verden måneden ud for at undgå spredningen af coronavirus. Det skriver branchesitet Billboard. Virksomheden har dog endnu ikke selv bekræftet oplysningen.

Live Nation arrangerer koncerter med blandt andre kunstnere som Billie Eilish, Celine Dion, Pearl Jam, Madonna og Post Malone, der nu alle har fået koncerter aflyst.


Live Nations danske afdeling skrev i går følgende på Facebook:

"Med henvisning til Regeringens og Sundhedsmyndighedernes retningslinier påvirkes nu en række af vores arrangementer i nærmeste fremtid. Sikkerheden for artister, fans og personale er altid vores højeste prioritet, og vi kommer fortsat til at følge udviklingen nøje. Hvis du har billet til et arrangement som påvirkes, kontaktes du direkte af billetudbyderen."

Et enigt Folketing vedtog i aftes en hastelov, som blandt andet forbyder indendørs forsamlinger på flere end 100 personer i Danmark. Loven har en såkaldt solnedgangsklausul, så hastelovforslaget udløber 1. marts 2021. Det vil sige, at tiltagene er midlertidige. Forbuddet ventes dog at blive ophævet langt tidligere, men gælder i hvert fald de næste to uger.


Onsdag den 11. marts fortalte statsminister Mette Frederiksen nemlig på et pressemøde, at regeringen ville forbyde indendørs forsamlinger på flere end 100 personer de næste to uger. Dette betød, at en række af Live Nations danske arrangementer i forvejen stod til at blive aflyst.

Nogle af de koncerter, der er aflyst, er som følger:

15. og 16. marts: Underworld, Den Grå Hal


18. marts: Papa Roach, Store Vega

20. marts: Hugorm, KPH Volume

26. marts: The Jesus & Mary Chain, Den Grå Hal


28. marts: Lamb of God + Kreator, Forum

29. marts: Whitney Houston som hologram, Forum

29. marts: YBN Cordae, Amager Bio


30. marts: Trippie Redd, Store Vega

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Løb stormløb på pladebutikkerne i stedet for at hamstre toiletpapir

ANNONCE