Nyhed

Roskilde Festival klar med nyt tiltag – og de har brug for jer!

GAFFA.dk – alt om musik

Festivalen er klar med en kampagne, der sætter fokus på fællesskabet, og derfor søger de nu kreative sjæle ude i det danske land.

Time to Create er navnet på den nye kampagne og tiltag fra Roskilde Festival. Time to Create er et modsvar til coronavirussen og samtidig en hjælpende hånd til de mange selvstændige og kreative fagfolk, der er strengt pressede i denne forunderlige tid.

LÆS OGSÅ: Regeringen forlænger ordning for aflyste festivaler og koncerter


Roskilde Festival hylder kreativiteten, og festivalen tilbyder nu folk en mulighed for at kunne bidrage til festivalens digitale indhold. Så hvis du er musiker, skuespiller eller af anden kunstnerisk profession og har en god idé, kan du nu være med til at skabe nyt indhold til festivalens digitale kanaler.

Det være sig indhold via auditiv, visuel eller audiovisuel produktion, så længe det relaterer sig til fællesskab, som er tiltagets overordnede tema.

Time to Create er udviklet under coronavirusudbruddet, og produkterne, som laves og produceres, er skabt til det formål alene og har ikke nogen relation til Roskilde Festival 2020 som sådan.


LÆS OGSÅ: Fællessang er det nye sort – DR1 fortsætter succes

Alle bidrag er lønnet, og der er allerede åbent for ansøgninger nu. Hvis du er interesseret, kan du læse yderligere om tiltaget lige her.

ANNONCE