Nyhed

KARANTÆNE-TV: WHO's store støttekoncert sendes live på TV 2 og TV 2 PLAY

GAFFA.dk - alt om musik

Overskuddet går til WHO’s kamp mod COVID-19

Som følge af COVID-19 og de mange festival-aflysninger verden over optræder en lang række store navne ved en virtuel koncert arrangeret af verdenssundhedsorganisationen WHO og organisationen Clobal Citizen, hvis formål er at uddrydde fattigdom inden 2030.

Koncerten finder sted den 18. april og vises på en række store tv-stationer samt på YouTube. Dertil er det netop blevet offentliggjort, at TV 2 og TV 2 PLAY sender koncerten live natten mellem lørdag 18. april og søndag 19. april fra klokken 02.00 – og søndag 19. april om aftenen på TV 2 og på streamingtjenesten TV 2 PLAY.


Op til den store den store virtuelle koncert livestreames der yderligere fem timers digital special-udsendelse på forskellige platforme, hvor man kan se endnu flere indslag fra hele verden om kampen mod corona. Her kan man blandt andet opleve skuespillere og musikere som Matthew McConaughey, Adam Lambert, Lisa Kudrow, NCT 127 og Kesha. Denne specialudsendelse kan følges direkte på TV 2 PLAY lørdag 18. april om aftenen.

LÆS OGSÅ: KARANTÆNE-TV: Lady Gaga, Billie Eilish, Elton John med flere optræder ved stor støttekoncert

Koncerten transmitteres også live på tv-kanalen Paramount Network natten til søndag den 19. april kl. 2.00. Showet genudsendes på kanalen den 19. april kl. 22.00.


Begivenheden One World – Together At Home er kurateret af Lady Gaga (billedet), der også selv vil optræde. Også navne som Andrea Bocelli, Alanis Morissette, Billie Eilish, Billie Joe Armstrong, Chris Martin, Elton John, Finneas, Idris og Sabrina Elba, John Legend, Keith Urban, Lang Lang, Lizzo, Paul McCartney, Priyanka Chopra Jonas og mange flere vil deltage.

Aftenen byder på både live-optrædener fra kunstnernes private hjem og forproducerede indslag. Stjernerne vil også samle penge ind til at støtte WHO’s arbejde, og der vil være både alvorlige interviews med sundhedseksperter og læger fra hele verden samt sjovere indslag med kendte komikere.

Koncerterten skal samle penge ind til WHO’s kamp mod udbredelsen af coronavirus og sygdommen COVID-19. 


ANNONCE