Nyhed

Roger Waters: ”Joe Biden er en forfærdelig person”

GAFFA.dk – alt om musik

”Jeg er så paf og målløs over den måde, hvorpå demokraterne har affærdiget Bernie Sanders… igen”

I et nyt interview med Rolling Stone deler forsanger for Pink Floyd, Roger Waters, sit syn på det kommende præsidentvalg i USA. I interviewet bliver Roger spurgt, hvorvidt progressive amerikanere bør se det som deres pligt at stemme på Joe Biden, hvortil han svarer:

”Jeg har endnu ikke besluttet mig. Jeg er så paf og målløs over den måde, hvorpå demokraterne har affærdiget Bernie Sanders… igen. Og har sat en kandidat i spil, jeg slet ikke kan forestille mig vinde valget over Trump.”


Joe Biden blev valgt som demokraternes kandidat tidligere på måneden, da rivalen Bernie Sanders indstillede sin kampagne.

”Biden er sådan en forfærdelig person. Han er så svag, og han appellerer ikke til nogen,” tilføjer Waters.” Trump er i det mindste en usympatisk oliesælger. Han laver godt nok tricks, og gør det på en slem måde, men folk er ligeglade.”

Efter at have afsløret, at han støttede Bernie Sanders under valgkampen, udtaler Roger Waters, at han ”stadigvæk svimler under vægten af dem, som har afvist den eneste kandidat, som repræsenterede den amerikanske befolkning".


”Jeg ved tydeligvis ikke, hvor jeg står,” udtaler Waters i spørgsmålet om den kommende kamp mellem Trump og Biden.

”Jeg er ikke sikker på, at vejen til et nyt Amerika, der ikke styres af den nuværende regerende klasse og af penge, plutokrati og et kapitalistisk samfund, vil blive gjort lettere med Biden som præsident.”

Se det fulde interview med Roger Waters her: 

 

ANNONCE