Nyhed

GAFFA og SPOT Festival sender live fra musikkens aarhusianske epicenter

GAFFA.dk – alt om musik

Live fra VA15 er navnet på et nyt fælles initiativ fra GAFFA og SPOT Festival

GAFFA, SPOT Festival og ROSA - Dansk Rock Samråd er gået sammen om en række online live-sessions med titlen ”Live fra VA15”. Første session sendes nu på torsdag 28. maj klokken 20.00 og byder på koncert med rocksensationen Rebecca Lou – den session følges op af koncerter med nye navne i hele juni måned. Flere artister vil blive offentliggjort løbende.

Rebecca Lou modtog sidste år de maksimale seks stjerner for sin debutkoncert på Roskilde Festival af GAFFAs anmelder. Gruppen spillede desuden til GAFFA-Prisen i år side om side med blandt andre When Saints Go Machine, Joyce og Dizzy Mizz Lizzy.


Ideen med initiativet Live fra VA15 er flersidet: For rigtig mange musikere er væsentlig timing slået itu på grund af corona-krisens koncertforbud og restriktioner. Flere lempelser på området er allerede trådt i kraft, men der er stadig uoverskueligt lange udsigter til en såkaldt normalisering i koncertland.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Redningen af den danske musikbranche er et fælles projekt

Med ”Live fra VA15” ønsker vi at danne grobund for økonomisk support til musikken. Corona-krisen har i høj grad betydet, at kunstnerne har måttet forære deres musikalske ydelser væk online – for at vise fanen og opretholde et momentum. Vi håber at kunne rykke ved gratis-tilgangen, når vi gør det muligt at donere penge til de optrædende i løbet af deres showcase. Alle donationer er frivillige, men ekstremt værdifulde for de medvirkende musikere.


Vi filmer og sender direkte fra Vester Allé 15 i Aarhus, hvor både GAFFA, SPOT og ROSA har til huse sammen med en række andre aktører, der opererer i musikkens tjeneste – herunder Promus.

Koncerten har en varighed af omkring 20 minutter, og der kan doneres direkte til artisten undervejs. Efter showet i morgen sendes der koncerter tirsdag og torsdag via GAFFA og SPOT Festivals Facebook- og Instagram-sider i hele juni måned. Hold dig opdateret på gaffa.dk og i arrangementets Facebook-event

Se Rebecca Lous optræden fra GAFFA-Prisen 2020 her og få en forsmag på, hvad der venter torsdag klokken 20.00.

Tak til


Rosa - Dansk Rock Samråd, Hi-Fi Klubben &
PROMUS - Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus

 


ANNONCE