Nyhed

VIDEO: Billie Eilish udgiver kortfilm om body-shaming

GAFFA.dk – alt om musik

Not My Responsibility blev skabt i forbindelse med Billie Eilishs 2020-verdensturné. Du kan se den nederst.

Ligesom mange andre musikere har Billie Eilish måttet udskyde store dele af sin turné. Før nedlukningen blev et globalt fænomen, nåede den 18-årige californier dog at kickstarte Where Do We Go? World Tour med en række nordamerikanske koncerter.

Under showene fremviste Billie Eilish sin kropspositivitetsdyrkende kortfilm, Not My Responsibility, som hun nu har delt på YouTube.


I filmen ser man Eilish tage sit tøj af og synke ned i en pool af sort væske. Samtidig lyder det i en voiceover:

”Nogle mennesker hader det, jeg har på, andre elsker det. Nogle mennesker bruger det til at kritisere andre, nogle mennesker bruger det til at kritisere mig. Men jeg kan mærke, at I kigger… hele tiden. Og intet jeg gør forbliver uset. Så imens jeg føler jeres blik, jeres misbilligelse eller jeres lettelsens suk; hvis jeg levede efter dem, ville jeg aldrig kunne røre mig. Vil I gerne have mig til at være mindre? Svagere? Blødere? Højere? Vil I gerne have mig til at være mere stille? Provokerer mine skuldre jer? Gør mit bryst? Er jeg min mave? Mine hofter? Den krop, jeg var født med, er det ikke, hvad I ville have?"

Hun fortsætter:


"Hvis det jeg har på er behageligt, er jeg ikke en kvinde. Hvis jeg tager tøjet af, er jeg en luder. Selvom I aldrig har set min krop, dømmer I den stadig og dømmer mig for den. Hvorfor? I laver antagelser om folk ud fra deres størrelse. Vi bestemmer, hvem de er. Vi bestemmer, hvad de er værd. Hvis jeg har mere på, hvis jeg har mindre på, hvem bestemmer, hvad det gør mig til? Hvad det betyder? Er mine værdier kun baseret ud fra jeres opfattelse? Eller er jeres holdning til mig ikke mit ansvar?”

LÆS OGSÅ: Billie Eilish langer ud efter body-shaming til koncert

Billie Eilish har siden coronapandemien afholdt livestream-koncerter og medvirket i velgørenhedsarrangementerne iHeartRadio Living Room Concert For America og One World – Together At Home.


Billie Eilish – Not My Responsibility:

ANNONCE