Nyhed

James Hetfield: Ny musik fra Metallica er lige om hjørnet

GAFFA.dk – alt om musik

Ifølge James Hetfield kan vi forvente ny musik fra Metallica allerede i dag. 

Ifølge metalsitet Loudwire, er der ny musik fra Metallica lige på trapperne, og kilden er ingen ringere end frontmand James Hetfield, der i en lydbid har annoncerede følgende "Hej, det er James fra Metallica. Tune ind på onsdag (i dag), for at høre ny musik fra Metallica fra S&M2." Du kan høre lydbidden nederst i denne artikel.

Det er naturligvis sparsomt med information, men sideløbende med Hetfields udmelding kan man se på Metallicas YouTube-kanal, at der senere i dag vil være premiere på en trailer af S&M2 og en live-udgave af sangen "All Within My Hands".


LÆS OGSÅ: LISTE: 16 Mash-ups, der fucker med din hjerne

Ifølge Loudwire annoncerede Lars Ulrich i juni, at de koncerter, som Metallica spillede med San Fransicos symfoniorkester over to aftener i september 2019, vil blive udgivet som et boks-sæt senere på sommeren. Det vi venter i spænding på, er sandsynligvis førstesinglen fra det udspil.

Ifølge Loudwire har Metallica også arbejdet på ny musik under karantæne-perioden.

ANNONCE