Nyhed

Joy Mogensen: Der er forskel på kulturliv og natteliv

GAFFA.dk – alt om musik

Nu kommer Joy Mogensen til orde på Facebook om kulturlivets udsigter. I dag er også dagen, hvor regeringen skal forhandle genåbningens fase 4.  

I et opslag skriver hun således: 

Der er forskel på kulturliv og natteliv. En natklub og et spillested er ikke den samme størrelse. Derfor kigger vi på de to ting i to forskellige spor i forhandlingerne.

Regeringen er optaget af også at få musikere, kunstnere og udøvende i gang så meget som muligt, derfor ser regeringen naturligvis på spillesteder og kulturinstitutionerne på en anden måde end nattelivet.

Det er vigtigt, at få så stor en adgang til kulturlivet som muligt, under de restriktioner, der kommer til at gælde.


Vi er stadig nødt til at have restriktionerne for at holde en lumsk virus under kontrol. Dem sidder regeringen sammen med alle folketingets partier i dag og finder en fælles løsning på.

Hvis der er noget, som corona-virus har lært os, så er det, at vi har behov for kulturen og for det fællesskab, det giver os.”

GAFFA følger forhandlingerne og skriver, så snart der er nyt i sagen.



ANNONCE