GAFFA.dk – alt om musik
Sætlisten i denne artikel har floreret på internettet i et par år, men har nu fået viral fart på gennem en række Facebook-grupper.
I tiden op til et bryllup blev orkesteret informeret om, hvad brudeparret ønskede at høre i løbet af den store dag. Bandet skulle modtage 250 dollars for ulejligheden, og som en på Facebook skriver i kommentarfeltet: ”Jeg var nødt til at tjekke, hvor mange stemmer der er i Le Sacre du Printemps – jeg kan ikke se, hvordan man kommer under 50 orkestermedlemmer. Hvor meget er $250 divideret med 50?”
Læs brevet i sin helhed og tjek de mange fantastiske krav og forslag:
”Kære bandleder,
Vi ser frem til jeres medvirken i vores datters bryllup. Hvis I ikke har noget imod det, vil vi gerne anmode om et par af vores yndlingssange. Spil venligst disse under receptionen:
En Keith Jarrett-komposition fra hans soloserie. Arrangeres venligst for fuldt ensemble, dog uden brug af 4/4-taktart, tak.
Mahavishnu Orchestra, "Dance of the Maya". Lad guitaristen spille John Mclaughlins solo fra liveoptrædenen 16. november 1972 i Chrysler Arena. Min kone og jeg var til det show, og vi kunne godt lide hans brug af poly-rytmer.
Enhver af John Coltranes duetter med Farao Sanders. Jeg forstår, at deres brug af atonalitet ikke er alles kop te, men alle vores gæster elsker højregistreret tenorsaxofon.
Vi tænker, at et lille stykke Stravinsky lige efter velkomsten ville være dejligt. Vi kan især godt lide Le Sacre du Printemps. Hvis I vil bruge noder, er det okay. Vi kan godt lide et tempo på cirka 93 fjerdedele i minuttet.
Til stearinlysceremonien skal I spille Frank Zappas ”Grand Wazoo”. Hvis I vil spille det i den oprindelige toneart B♭, ville det være fint. Og min kusine, Jeannie, vil gerne synge solo-barytonsaxen, så I bliver muligvis bliver nødt til at spille den rolle i en anden toneart – hun har en ret lys stemmetype.
Når min nye svigersøn får klippet strømpen, skal I bare spille lidt af Vareses ”Ionisering”. Det er sådan et sjovt stykke, og vi tror, det ville passe rigtig godt. Meget bedre end ”The Stripper”.
Og til bruden og brudgommens første dans, skal I tage farten lidt af med Barbers ”Adagio for Strings”. Den er så meget bedre end ”We've Only Just Begun” eller ”Anniversary Waltz”.
Da min kone og jeg deltager i den første dans, kunne I lave en glidende overgang til Thelonious Monks ”Ruby, My Dear” – til ære for min kones mormor, som hed Ruby. Det ville betyde så meget for familien.”
I slutningen af brevet står der, at bandmedlemmerne er velkomne til at få en sandwich og noget limonade, når de er klar.
LÆS OGSÅ: Cirkelguitaren – guitaronanistens drøm eller mareridt?
