GAFFA - alt om musik
Musik giver stor glæde for rigtig mange mennesker, og er du en af dem, som altid har drømt om at kunne mestre et eller flere instrumenter, er der gode råd at hente. Man er nemlig aldrig for gammel eller noget som helst andet til at komme i gang med at spille musik. Musik og rytme er for alle, og alle kan lære det med de rigtige værktøjer og en god omgang tålmodighed og måske lidt stædighed.
Hvad vil du spille på?
Først og fremmest skal du finde ud af, hvilket instrument du gerne vil lære at spille på. Det kan være alt fra elklaver til den populære og moderne ukulele. Når du skal finde ud af, hvad du gerne vil spille på, kan du med fordel tænke på, hvilken slags musik du godt kan lide at lytte til. Måske har du også haft en fascination af et bestemt instrument eller en konkret musiker. Du kan også gå i en musikbutik og afprøve forskellige instrumenter, så du finder ud af, hvad du godt kan lide. De fleste vil ret hurtigt finde ud af, hvilken instrument der tiltaler en mest.
Lær at spille
Når du har valgt et instrument, skal du lære at mestre det. Det kan tage tid, og det kræver meget øvelse, så du må ikke give op, hvis det ikke lykkedes dig lige til at starte med. Når du skal lære at spille, kan du vælge at gå til fysisk undervisning på en musikskole eller med en privat underviser. Her får du hjælp, og din underviser kan hele tiden se, hvor langt du er i din læring og hjælpe dig på vej. I dag er det dog også meget moderne at bruge internettet som sin læremester. Her kan du finde gode guides og videoer, så du kan sidde hjemme i stuen og lære at spille på dit instrument.
Øvelse gør mester
Nu er du i gang, og nu skal du vedligeholde det, du allerede har lært. Det er derfor vigtigt, at du øver dig og sætter tid af til det, hvis du vil blive rigtig god til at spille på dit instrument. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, og derfor skal du både øve dig og udfordre dig selv, så du også kommer derud, hvor det bliver svært. Med tiden vil du opleve, hvordan du hele tiden udvikler dig og bliver bedre.