Nyhed

Guitar Hero får kristen konkurrent

Nyt computerspil giver amerikanske kunder mulighed for at rocke uden fare for fortabelse

I kølvandet på den enorme succes for videospillet "Guitar Hero" lancerer kristne med god forretningssans nu den kristne ækvivalent "Guitar Praise: Solid Rock" i Guds eget land, skriver flere medier.

Der bliver således mulighed for at slå sig løs på den imaginære elektriske guitar eller bas uden antydning af moralske anfægtelser. Eller som bagmændene skriver i et reklamefremstød for spillet:

"Grib guitaren og spil med de største kristne bands! Fyr riffenne af eller blæs bassen ud ... du tilfører en unik lyd til den solide, kristne rock. Snart rocker du med de bedste, mens du priser Herren!".


PC/Mac-spillet, der inkluderer 52 sange med navne som Flyleaf (billedet), Petra, Whitecross og Skillet, kommer til at koste omkring 100$ og sendes på markedet i USA den 25. september.

 

ANNONCE