Nyhed

AC/DC endelig ude med ny single

GAFFA.dk – alt om musik

Efter en masse rygter og spekulation kan vi nu ny hele singlen, som bandet har teaset.

Og vi har endda også fået titel og release-dato på albummet, som længe har været rygtet færdigindspillet og på vej. Power Up, gruppens første album i seks år, vil udkomme den 13. november, og den nye single, som hedder ”Shot in the Dark”, kan høres nu – find den ovenfor.

Den 1. oktober udkom en 30-sekunders bid af sangen, og det var endda kort tid efter, bandet annoncerede, at de var genforenet med Brian Johnson, Phil Rudd og Cliff Williams. Siden da er det gået stærkt på Twitter.


LÆS OGSÅ: AC/DC er tilbage – tidligere medlemmer genforenet

Det er dog ikke gået for stærkt til, at bandet også har anerkendt guitarlegenden Eddie Van Halens bortgåen. Anerkendelsen kommer midt i en stor strøm af forventningsfulde tweets vedrørende det kommende album.

LÆS OGSÅ: Se rockverdenens hyldester til Van Halen


Og som bekendt er 2020 i det hele taget et år, der har været svært for musik og musikere. I et interview på Loudwire har den tilbagevendte forsanger Brian Johnson sagt: ”Vi håber bare, det har album kan sætte strøm til folket og til vores fans – for at de bare kan få en fed oplevelse og glemme det her rod. Du ved, bare i et par timer, og køre rock-stilen.”

Den nye single er allerede blevet taget enormt godt imod af fans, der blandt andet skriver, at ”AC/DC lyder så godt, som de nogensinde har gjort”. Hør den ved at klikke på denne artikels video.


ANNONCE