Nyhed

Derfor er Dave Grohl og Liam Gallagher ikke rockikoner – ifølge Gene Simmons

GAFFA.dk – alt om musik

Gene Simmons blev for nylig interviewet på The Dennis Miller Option

I interviewet med Dennis Miller, citeret af ultimate-guitar.com, kommer Kiss-bassisten og rock-ikonet (som vi nok hellere må kalde ham) Gene Simmons med en længere forklaring på, hvorfor man ikke kan betegne Dave Grohl, Liam Gallagher og nutidige rockstjerner som legender med universel stjernestatus:

"Før den digitale tidsalder – ingen mobiltelefoner, ingen MTV, ingen sociale medier, når bands spillede på deres instrumenter live på scenen - ingen backing tracks, intet i den stil. Da var det en mere ærlig tid, som jeg ser det.


Der fandtes så meget talent dengang, og alle skrev deres egne sange. Der var ingen stilarter – Yes eksisterede i samme tid som The Doors og Led Zeppelin, og de havde hver deres egen lyd.

LÆS OGSÅ: LISTE: Fire rockmyter der har vist sig at være sande

Men nogen påpegede en ting, som jeg hæftede mig meget ved. Fra 1958 til 1988 – det er 30 år, børn – nævn 100 af de ikoniske legender. Jamen, vi har Elvis, The Beatles, The Rolling Stones og Jimi Hendrix, og du kan fortsætte og fortsætte...


Og du kan endda fortsætte med de lidt mere moderne bands – Kiss, ja, jeg er ligeglad – AC/DC, Metallica, U2... Selv i disco, hvor vi har Madonna... Motown, alt det her fantastisk musik. Fra 1988 til i dag er der gået mere end 30 år. Hvem er de nye The Beatles?

Lad mig gøre én ting klart; vi elsker Oasis – faktisk er en af Liams drenge opkaldt efter mig. Han har en Gene og en Lennon; Gene fik mit navn, og Lennon er taget fra John Lennon.

Men det virkelige svar er, at hvis du går ned til masserne på gaden og siger "Oasis", tror jeg ikke, at en 35- eller 40-årig ved, hvem det er. Alle kender Elvis og The Beatles, uanset om man har hørt deres musik eller ej. DET er universel stjernestatus.


Jeg elsker Foo Fighters, jeg elsker Dave Grohl, men hvis du går ned på gaden i dag og spørger, hvem der spiller trommer eller guitar i dét band, har folk ingen anelse."

LÆS OGSÅ: Legendarisk rockband blandt navnene til Copenhell 2021

Hør interviewet her:

ANNONCE