Nyhed

JULEKALENDER-LÅGE 5: Se First Flush udvise musikalsk magi

GAFFA.dk - alt om musik

På denne første lørdag i december kan du bag kalenderlåge 5 opleve fantastiske First Flush.

Gutterne i First Flush kan imponere - ikke bare musikalsk men også med deres fine tekstunivers, der i særdeleshed gør dem til en et band, du bør stifte bekendtskab med. Det kan du gøre her, hvor vi bag låge nummer 5 i vores 2020-julekalender giver dig mulighed for at få et skud live-energi direkte der, hvor du befinder dig. 

First Flush har fået mange roser for deres første tre album, og i 2019 blev de nomineret til musikkritikerprisen Steppeulven i kategorien Årets Tekstforfatter. 


Øverst kan du fra klokken 10.00 se hele koncerten med First Flush og nede i bunden af artiklen kan se et enkelt nummer fra den fine start på SPOT Nights.

Siden den 25. oktober i år har Spot Festival sammen med blandt andre GAFFA præsenteret en lang række artister under navnet SPOT Nights. Det er blevet til en masse flotte koncertoptagelser, som vi i løbet af december vil præsentere for jer læsere, som et lille lys i decembermørket. 

Initiativet startede som en håndsrækning til de acts, som Spot Festival havde lavet en aftale med til den planlagte festival i maj 2020, der grundet coronapandemien blev aflyst. I stedet er det blevet til 26 showcase-koncerter i intime rammer, hvor omkring 40 publikummer kunne opleve de optrædende live. 

SPOT Nights er arrangeret i samarbejde med MXD, ROSA, Promus, HiFi Klubben, GAFFA samt spillestederne VoxHall og Atlas, og bliver til med støtte fra Tuborgfondet og Statens Kunstfond.

ANNONCE