x

SMUK VIDEO: Johan Kolstrup fortolker udødeligt kærlighedsdigt


"Sangen er som en engels hvisken i øret"

Sanger og sangskriver Johan Kolstrup er klar med en smuk video til sin nye single, balladen "Til en veninde". Se videoen ovenfor.

Sangen fortolker Emil Aarestrups udødelige kærlighedsdigt af samme titel fra 1837, og om sangen udtaler Kolstrup:

“Sangen er som en engels hvisken i øret, en opfordring til – sammen og hver for sig – at slippe gashåndtaget, stå af ræset og bare mærke kærligheden, roen, overgivelsen, taknemmeligheden og sidst, men ikke mindst, tillade sig selv at overgive sig til langsommeligheden”.

Sangen er produceret af Noah Rosanes (Nelson Can med flere) og er en forløber for Johan Kolstrups første dansksprogede album, Frk. Andersen og motorcykelracet, der udkommer i begyndelsen af 2021 og også byder på Kolstrups egne tekster. Han har tidligere udgivet det engelsksprogede album Ruffled Feathers i 2014 under navnet Johann og været en del af folk-duoen Cat Caught Lark, som udsendte et album i 2011.

Dette efterår har man kunnet opleve Johan Kolstrup på turné som opvarmning for sin lillebror Mattias Kolstrup, også kendt som Liberty, og her gjorde storebror det (også) godt ifølge GAFFAs anmelder i Odense.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Det er officielt – rockstjernen er tilbage


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA