GAFFA.dk – alt om musik
Sounds Like Roskilde er på gaden i dag
Der blev som bekendt desværre ingen Roskilde Festival sidste år – det ser lidt lysere ud i år – og derfor fik de mange vækstlagskunstnere, der skulle have optrådt på de to upcoming-scener Countdown og Rising, ingen lejlighed for at vise sig frem for deres måske største og mest nysgerrige publikum til dato.
For at give de pågældende kunstnere lidt støtte har Roskilde nu valgt at udgive Sounds Like Roskilde, et 4-dobbelt vinylbokssæt med hovedparten af de kunstnere, der skulle have optrådt på de to scener i 2020. I alt 38 navne, blandt andre navne, der i mellemtiden er blevet temmelig store, eksempelvis Ganger, Joyce, Jung og Tessa (billedet), men også en hel del, der endnu ikke er så kendte i offentligheden.
Boksen er netop udkommet i et begrænset oplag på 1000 eksemplarer, og når man køber det, støtter man kunstnerne direkte – hele overskuddet går nemlig til dem.
Det karakteristiske artwork er lavet af Sahar Jamili, en visuel kunstner, som også skulle have medvirket på den aflyste 2020-festival og nu giver sit bidrag på denne måde. Vinylerne er orange, ikke helt overraskende. I alt indeholder boksen 156 minutters spilletid.
Mange af de kunstnere, der har haft deres Roskilde-debut på festivalens mindre scener, er senere blevet ganske etablerede, eksempelvis Nephew, Jada, MØ, The Minds of 99, Phlake, Baby in Vain, Silvana Imam og Benal. The Minds of 99 gik endda direkte fra at spille på Rising i 2014 og til at åbne Orange Scene året efter.
LÆS OGSÅ: Festivaler jubler over vaccinations-kalender
Tracklisten på Sounds Like Roskilde:
A1 Josephin Bovién - Cherry Boy
A2 Erika De Casier - Little Bit
A3 Mekdes - In Favor of You
A4 Bette - Hører dem ikke
A5 Ydegirl - I Need This
B1 Sulka - Babushka
B2 Binær - Beth
B3 Tessa - Ghetto Fabulous
B4 Kaaliyah - Blasé Blah
B5 Anansi - War Times
B6 Athletic Progression - Candy
C1 Blood Child - Shivers Home
C2 Eyes - Surf
C3 Gabestok - Træk stikket
C4 Assegai - Hydroslide
C5 Korter ì flog - Það er vindur á teppinu mínu
D1 Isolated Youth - Oath
D2 Whistler - Rev Spring
D3 Maidavale - Trance
D4 Jabba - Jabba Forever
E1 Joyce - Formskifter
E2 Jung - Blitz, baby
E3 Visitor Kane - Change That
E4 Late Verlane - Poolside
E5 Greta - Again
E6 Rigmor - Træ
F1 Ganger - Styrke
F2 Emmadop - Uppercut
F3 Amanda Tenfjord - Kill the Lonely
F4 JJ Paulo - It‘s My Turn Now
F5 Faratuben - Pari
G1 Peachlyfe - Culture Is Nature
G2 Loljud - Hjärna
G3 Ninoosh - Palms
G4 Rune Bagge - No Reason
H1 Shaam Larein - Lunar Crater
H2 Tuhaf - Ben İyiyim
H3 Himmelrum - Usynlige ven