GAFFA.dk – alt om musik
Lover nyt album til juni
De forlængede corona-restriktioner har også tvunget Hugo Helmig til at udskyde sin kommende turné til efteråret. Han er nu klar med nye datoer og har ligeledes tilføjet flere koncerter til touren, og så offentliggør han, at han har et nyt album på vej.
"Som I nok har regnet ud, så må vi nu flytte touren igen pga. corona. Det er helt vildt ærgerligt, men der er desværre intet, vi kan gøre. Nu flytter vi i stedet det hele til efteråret, så vi er sikre på, at vi kommer ud og spiller for jer alle. Og så er jeg i gang med at lave et album, der kommer til juni! Det håber jeg, at I kan glæde jer til, indtil vi ses ud på alle landets spillesteder!" udtaler Helmig i en pressemeddelelse.
Det kommende album bliver Hugo Helmigs andet fuldlængdeudspil. Han har tidligere udgivet ep'en Promise (2018), albummet Juvenile (2019) og den mere eftertænksomme ep Lulu Vol. 1 (2020), der alle har fået pæne anmeldelser af GAFFA. Sidstnævnte ep var hans første udgivelse efter hans ufrivillige pause fra rampelyset i 2019. Hans seneste single er "Champagne Problems" fra oktober 2020.
LÆS OGSÅ: Helmig samler stumperne og sig selv op på ny ep
Hugo Helmigs debutsingle, "Please Don't Lie" fra 2017, er stadig hans største hit på Spotify med indtil videre mere end 31 millioner afspilninger.
De nye turnédatoer er som følger:
30.09: Roskilde, Gimle
01.10: Rønne, Raschs Pakhuz
02.10: Slagelse, Badeanstalten
07.10: Fredericia, Tøjhuset
08.10: Kolding, Godset
09.10: København, Lille Vega
14.10: Greve, Portalen
15.10: Vordingborg, Stars
16.10: Vejle, Bygningen
21.10: Odense, Posten
22.10: Randers, Turbinen
23.10: Herning, Fermaten
28.10: Aalborg, Musikkens Hus
29.10: Silkeborg, Rampelys
30.10: Skanderborg, Walthers Musikcafé
04.11: Aarhus, Train
05.11: Viborg, Paletten
06.11: Ebeltoft, Maltfabrikken
13.11: Esbjerg, Tobakken
20.11: Helsingør, Kulturværftet
26.11: Rødovre, Viften
27.11: Holbæk, Elværket
Køb billetter: www.gig.to/hugohelmig
Varm op med "Champagne Problems":