Nyhed

17-årig slår Spotify-rekord

GAFFA.dk – alt om musik

Olivia Rodrigo topper Spotifys globale hitliste

Den 17-årige californiske skuespiller og sanger Olivia Rodrigo må siges at have fået en flyvende start på året. Hendes single, "Driver's License", udkom den 8. januar, og ifølge Billboard har den slået en rekord med flest streams for en ikke-julesang på én døgn, nemlig 15,17 millioner globale streams den 11. januar. Og sangen slog sin egen rekord to dage efter med 17,01 millioner globale streams.

For tiden topper sangen Spotifys globale hitliste.


Olivia Rodrigo har trods sin unge alder allerede adskillige års erfaring som skuespiller og sanger. Blandt andet har hun en hovedrolle i Disney-tv-serien High School Musical: The Musical: The Series, ligesom hun har haft en hovedrolle i en anden Disney-tv-serie, Bizaardvark.

Den unge stjerne begyndte at få sangundervisning allerede som fireårig, og kort efter begyndte hun at spille klaver. Som 12-årig gik hun i gang med at spille guitar, og nogenlunde samtidig begyndte hun at spille skuespil. Hun har selv skrevet "Driver's License" sammen med Dan Nigro, der blandt ander har arbejdet sammen med Carly Rae Jepsen, Sky Ferrerai og Lewis Capaldi.

I en pressemeddelelse udtaler Rodrigo: "Da jeg kom op med sangen, var jeg virkelig midt i et slemt break-up, der var så forvirrende for mig, så mange med facetter... at lægge alle de følelser ind i en sang gjorde det mere simpelt og tydeligt for mig – og når alt kommer til alt, så tror jeg, det er hele meningen med sangskrivning. Der er intet som at sidde ved et klaver i mit soveværelse og skrive virkelig sørgelige sange, det er virkelig min farvoritting i verden".


Rodrigo nævner i øvrigt Taylor Swift og Lorde som sine største musikalske idoler.

LÆS OGSÅ: Her er de 100 mest streamede sange i Danmark i 2020

Se musikvideoen til "Driver's License":

 

ANNONCE