Nyhed

GAFFA-PRISEN 2021: Afstemningen starter nu – gør din indflydelse gældende

GAFFA.dk - alt om musik

Kalder musikfans, så er det nu, det gælder! 2020 har mildest talt været udfordrende, men nu skal vi fejre musikken sammen, og din stemme er altafgørende. 

Afstemningen til GAFFA-Prisen 2021 er netop gået i gang, og det er endelig blevet din tur til at være smagsdommer. Det er fedt, ikk'? GAFFA-Prisen er nemlig den eneste musikpris i Danmark, der udelukkende afgøres af dig der streamer, køber, lytter, griner, græder og forbruger musikken på daglig basis. Du har magten, så gør din indflydelse gældende, når vi på GAFFA mobiliserer Danmarks største musikjury.

GAFFA-Prisens gyldne G'er bringer ofte særligt store smil med sig hos modtagerne, fordi det netop er deres fans og de musikalske storforbrugere, der er med til at give dem denne hæder. 


LOG IN OG STEM

FRA INDSTILLET TIL NOMINERET TIL VINDER

For at du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde priserne, har vi fra GAFFAs side valgt at indstille en stor, alsidig bruttogruppe, hvorfra du kan vælge dine favoritkandidater.


GAFFAs redaktion skaber denne bruttogruppe ved at gennemgå musikåret og indstille en lang række artister efter en vurdering af deres præstationer i perioden januar 2020 til og med december 2020. Der indstilles i år til brugerafstemning i 17 kategorier.

Processen er således, at de fem indstillede artister, der i hver kategori har modtaget flest publikumsstemmer, bliver nomineret til en GAFFA-pris. Den artist, der har modtaget flest publikumsstemmer, vinder. 

LOG IN OG STEM


AFGIV DINE STEMMER – OG HJÆLP OS MED AT HYLDE MUSIKKEN

Brugerafstemningen finder sted på GAFFA.dk/prisen og er netop startet. Du kan stemme op til tre gange i hver kategori. Du behøver ikke bruge alle dine stemmer, men vi håber meget, at du vil. Dine stemmer bliver først gemt, når du trykker på “GEM MINE STEMMER” i bunden af afstemningssiden.

Du kan sagtens stemme i nogle kategorier og vende tilbage og stemme i andre kategorier senere, og du kan ændre i dine stemmer, helt frem til at afstemningen slutter den 12. februar klokken 18.00. Du skal blot trykke på “GEM MINE STEMMER” igen, når du har foretaget ændringer. 


OBS: For at stemme skal du være logget ind som bruger på gaffa.dk. Det skal du, så vi kan sikre os, at afstemningen afvikles korrekt og uden snyd. Du kan logge ind og oprette en bruger hurtigt via Facebook eller med din e-mail. 

LOG IN OG STEM

Årets kategorier er følgende:  


  • Årets Danske Udgivelse
  • Årets Danske Band
  • Årets Danske Solist
  • Årets Nye Danske Navn
  • Årets Danske Hit
  • Årets Danske Rock-Udgivelse
  • Årets Danske Pop-Udgivelse
  • Årets Danske Hiphop-Udgivelse
  • Årets Danske Hard Rock/Metal-Udgivelse
  • Årets Danske Elektroniske Udgivelse
  • Årets Danske Live-Initiativ
  • Årets Danske Sangskriver
  • Årets Internationale Udgivelse
  • Årets Internationale Band
  • Årets Internationale Solist
  • Årets Nye Internationale Navn
  • Årets Internationale Hit

Vinderne af GAFFA-Prisen 2021 afsløres ved et stort gallashow i Musikshuset Aarhus torsdag den 4. marts. Thomas Skov er vært, og du kan blandt andet opleve Hugorm, Dopha, Arlo Parks, Greta og Baest live. Læs mere om showet her. 

 

MERE INFORMATION OM PRISERNE


Årets Nye Danske Navn – præsenteres i samarbejde med Samsung

GAFFA har altid sat en ære i at give spalteplads og spilletid til nye danske artister. Deres talent, drømme og kreativitet bærer musikkens arv videre til de næste generationer. Lige nu ser vi et fuldstændigt uhørt højt niveau fra nye danske artister, der er helt grønne på musikscenen, eller som modigt giver sig i kast med nye udfordringer oven på en allerede etableret karriere.

Prisen for Årets Nye Navn er en af de vigtigste priser i dansk musik og præsenteres i samarbejde med Samsung, der med deres Music Galaxy-univers også er med til at løfte musikken og musikerne bag til nye højder. 


Tak Rock-Prisen – præsenteres i samarbejde med Royal Beer (jurybestemt)

Når GAFFA-Prisen afholdes, er der en dansk musikaktør, der går hjem med en særlig hæder. For tredje år i træk uddeler GAFFA og Royal Beer i samarbejde en pris ved showet den 4. marts i Musikhuset Aarhus. Tak Rock-Prisen uddeles til en kunstner, et projekt eller en person, der har gjort sig særligt bemærket, eller som har ydet en ekstraordinær indsats for dansk musik. Tak Rock-Prisen er med andre ord et hædersbevis, en flidspræmie og en krammer til én person, en gruppe eller en organisation, der via deres virke har gjort noget godt for alle danske musikelskere. 

I 2020 gik prisen til musikkollektivet Hun Solo for deres arbejde og aktiviteter, der sætter fokus på kvinder i dansk musik. I 2019 var det musikkreatøren Poul Martin Bonde, der modtog prisen for sin livslange indsats for dansk musik som pladeselskabejer, A&R, producer, sangskriver, talsmand, formand, skribent for GAFFA og meget, meget mere. Vi mistede desværre Poul Martin Bonde til kræft i sommeren 2020. Modtageren af prisen udpeges af en jury bestående af Royal Beer og GAFFAs redaktion.

HiFi-Prisen – præsenteres i samarbejde med HiFi Klubben (jurybestemt)


HiFi-Prisen er en nystiftet GAFFA-Pris, som uddeles i samarbejde med HiFi Klubben, der i 2021 kan fejre, at de nu i 40 år har hjulpet generationer af danske musikelskere med at få bedre musikoplevelser derhjemme.

Prisen gives til en person eller en gruppe, som har gjort noget ekstraordinært for den gode lyd. Det kan være en person eller en gruppe, der via egne musikproduktioner har haft et ekstraordinært fokus på den særlige lydoplevelse, eller det kan være en person eller en gruppe, der i sit arbejde med den gode lyd har hjulpet andre med deres musikalske udtryk. God og unik lyd er alfa og omega, når et hit skal skabes, eller når der skal skabes en fuldendt lytteroplevelse på et helt album, og derfor vil GAFFA og HiFi Klubben med denne pris hylde håndværket med og betydningen af den gode lyd. Modtageren af prisen udpeges af en jury bestående af HiFi Klubben og GAFFAs redaktion.

Årets Danske Live-Initiativ – præsenteres i samarbejde med Stimorol

Danmark er et fuldstændig vidunderligt land, når det kommer til tilbud om livemusik, men coronakrisen fik for alvor sat en stopper for den gængse måde at afvikle koncerter på. I lyset af de udfordringer og begrænsninger, som krisen har medført, så mener vi ikke, at 2020 har været repræsentativt i forhold til at kåre Årets Danske Livenavn, som vi plejer at gøre ved GAFFA-Prisen.

I stedet har vi tænkt os at hylde de aktører, der har gjort en ekstraordinær indsats for at bringe livemusikken ud til danskerne i en verden, der er blevet vendt på hovedet ad flere omgange den seneste tid. Publikum bestemmer, hvilke af de indstillede initiativer, der bliver nomineret, og sammen med Stimorol glæder vi os til i fællesskab at hylde vinderen – gåpåmod, entreprenante tanker og nytænkning i musikbranchen fortjener nemlig en særlig hyldest!


Årets Danske Hit – præsenteres i samarbejde med Hungry

Mange musikere drømmer om at skrive et hit. Jagten på den gyldne tekstlinje, det gyldne hook og lytternes gunst foregår hver dag over hele kloden. Alligevel er det enormt svært at sige på forhånd, om en sang med indlysende hitpotentiale rent faktisk fænger an. Derfor er det også en kæmpe bedrift og en sammenblanding af mange forskellige parametre, der skal lykkes, når en artist får hul igennem med et lille mesterværk, der bare rammer rent. Sammen med Hungry uddeler GAFFA igen i år prisen for Årets Danske Hit til den solist eller gruppe, som vores læsere mener udgav den bedste sang i 2020. 

ANNONCE