Nyhed

Hun bliver stor i 2021: GAFFA-Prisen-aktuelle Arlo Parks er klar med opløftende video

GAFFA.dk – alt om musik

Udgiver album 29. januar og spiller til GAFFA-Prisen 4. marts

Den 20-årige britiske sanger og sangskriver Arlo Parks er blevet spået en stor fremtid. Hun figurerede på BBC’s "Sound of 2020"-liste, medvirkede i GAFFAs artikel ”De bliver store i 2021”, spiller til GAFFA-Prisen 2021 og er blevet kaldt “en af sin generations stemmer”. Nu er hun klar med sin nye single og video, ”Hope”. Se videoen ovenfor.

LÆS OGSÅ: De bliver store i 2021 – internationalt


Arlo Parks har netop udsendt sin seneste ”Hope”, der havde premiere på Annie Mac’s Hottest Record på BBC 1. Videoen er instrueret af Molly Burdett, som også har arbejdet side om side med Parks på videoerne til ”Black Dog” og ”Hurt”, og cheffotografen er Robbie Ryan, som er kendt for at have skudt film som The Favourite, Fish Tank og Mariage Story. Musikken og det visuelle er en smuk fortælling om vigtigheden ved venskab.

Arlo Parks – alias Anaïs Oluwatoyin Estelle Marinho – er vokset op i Sydlondon og har nigerianske, tchadiske og franske rødder. Sidste år udgav hun blandt andet singlen "Black Dog", der blev udpeget som BBC Radio 1’s "Tune of the Week". Hun har siden debuten i 2018 med singlen "Cola" udsendt en række singler og to ep'er, og 29. januar 2021 udgiver hun sit første album, Collapsed in Sunbeams. Den 20-årige sanger skaber musik, som omfavner elendighed på en måde, der føles usandsynligt opmuntrende, og mest af alt genkendeligt.

Arlo Parks har tidligere talt om emomusikkens store betydning for hende, men uden skyggen af prætention har hun selv defineret en ny emo-lyd formet af eksistentielle spørgsmål, storytelling og nostalgi. Hendes sjælfulde leftfield-pop og r&b-rytmer er grundlæggende for “Hurt”. Hun har allerede optrådt med Phoebe Bridgers og indspillet med Glass Animals, og The Guardian har sammenlignet hendes lyd med en krydsning af Portishead og Syd fra The Internet.


Der er fredag aften den 29. januar, i forbindelse med releasen af Arlo Parks' debutalbum samme dag, arrangeret en ”Tonight With Arlo Parks’ tv-special” Det én time lange show indeholder et udvalg af Parks’ sange til dato, såsom singlerne ”Eugene”, ”Black Dog”, ”Hurt”, ”Caroline” og ”Cola”, plus den allerførste performance af nye sange fra debutalbummet Collapsed In Sunbeams. Ud over dette vil der være samtaler, poesioplæsninger og samarbejder, der alle finder sted i stemningsfulde miljøer. Denne aften kan du ligeledes opleve Romy (The xx), Dave Okumu og Glass Animals samt et udvidet band-line-up. 

LÆS OGSÅ: Hun skulle have spillet på Roskilde – nu kommer Arlo Parks til Danmark

”Jeg har altid gerne ville sammensætte en aften med livemusik og intime samtaler, og i tider som disse føles det endnu mere specielt. Det er en velsignelse at kunne invitere folk ind i min musikalske verden og sprede lidt lys,” udtaler Arlo Parks i en pressemeddelelse.


Arlo Parks optræder desuden til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus 4.marts og giver en fuld koncert i København til april.  

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021: Her er årets værter og de første fem livenavne

ANNONCE