Nyhed

GAFFA-Prisen-aktulle BAEST klar med ny single og video

GAFFA.dk – alt om musik

"Vaskeægte necro sapiens, hjernedøde og lykkelige”

Det succesfulde aarhusianske dødsmetalband BAEST udgiver i dag den tredje albumforløber, "Necro Sapiens", som også er titelnummeret fra deres kommende tredjealbum, som er på gaden 5. marts. Singlen ledsages af en spektakulær musikvideo, som du kan se ovenfor. Bandet udtaler i en pressemeddelelse:

"For at undslippe Covid-19’s klamme og krybende død har BAEST besluttet sig for at tage publikum med ud på et klassisk pre/aftershow slabberas. (Det reelle slabberas er måske anderledes, ift alkohol-indtaget, men det er det ingen på holdet, der kan huske...). Nyd den nye video til det nye titelnummer og oplev vaskeægte necro sapiens, hjernedøde og lykkelige.”


Guitarist Svend Karlsson tilføjer:

"Avlet af eliten, for eliten og til eliten, strejfer necro sapiens omkring på jorden. Sjæleløse væsner, Czarens ultimative slaver. Udsat for obduktioner, hvide snit og massakrer i underholdningens navn. Disse slaver har kun hinanden. They are one, they are none."

BAEST blev dannet i 2015 og består af Sebastian Abildsten (trommer), Svend Karlsson (guitar), Mattias Melchiorsen (bas), Simon Olsen (sang) og Lasse Revsbech (guitar). De har spillet på festivaler som Copenhell, Roskilde Festival, Royal Metal Fest og mange flere.


I 2019 vandt dødsmetalgruppen to priser til GAFFA-prisen i kategorierne ”Årets Nye Danske Navn” og ”Årets Danske Hardrock/Metaludgivelse” (albummet Danse Macabre). Det var i øvrigt første gang, siden uddelingen begyndte i 1991, at et dødsmetalband vandt en GAFFA-Pris uden for metalkategorien, og det må i det hele taget siges at høre til sjældenhederne i awardshows i ind- såvel som udland.

BAEST følger op på deres internationale ambitioner med en omfattende tour-aktivitet i 2021. Dette indebærer en arena-tour med Pantera-legenden Phil Anselmo og bandet The Illegals.

BAEST optræder desuden til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus 4. marts.


LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021: Her er årets værter og de første fem livenavne

ANNONCE