Nyhed

Marilyn Manson anklages for misbrug af Evan Rachel Wood og flere andre kvinder

GAFFA.dk – alt om musik

"Jeg blev hjernevasket og manipuleret til underkastelse"

Skuespilleren Evan Rachel Wood, blandt andet kendt fra HBO-serien Westworld, beskylder i et opslag på Instagram (se nedenfor) Marilyn Manson for grooming, misbrug, hjernevask og manipulation. De to havde et forhold fra 2007 til 2010 og blev også forlovede, men brød senere forlovelsen.

"Navnet på ham, der misbrugte mig, er Brian Warner, også kendt for verden som Marilyn Manson. Han startede med at groome mig, da jeg var teenager og misbrugte mig på rædselsvækkende vis i årevis. Jeg blev hjernevasket og manipuleret til underkastelse. Jeg er færdig med at leve i frygt for hævn, bagvaskelse og afpresning. Jeg er her for at afsløre denne farlige mand og gøre opmærksom på de mange musikindustrifolk, som har gjort det muligt for ham, før han ødelægger flere liv. Jeg står op med de mange ofre, som ikke længere vil tie," skriver Wood. 


Evan Rachel Wood har tidligere i en filmet høring fortalt om et voldeligt forhold, hun var i, da hun var i slutningen af sin teenagetid. Her nævnte hun ikke sin overgrebsmand ved navn, men flere gættede på, at der var tale om Marilyn Manson.

Da magasinet Metal Hammer i september 2020 i et telefoninterview med Manson spurgte ham om hans forhold til Wood, lagde han straks røret på, om end hans management senere sendte et skriftligt svar, der afviste alle anklager.

Flere andre kvinder er kommet med lignende beskyldninger mod Manson efter Woods opdatering, skriver NME.


NME og Rolling Stone har forsøgt at få en kommentar fra Manson efter Woods opslag, indtil videre uden at få svar.

LÆS OGSÅ: Rapveteran og hustru anklaget for seksuelle overgreb

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Evan Rachel Wood (@evanrachelwood)


 

ANNONCE