GAFFA.dk – alt om musik
Streaming-giganten Spotify har lige fået godkendt et patent, der giver dem lov til at analysere din stemme for at bestemme dit humør og foreslå musiknumre ud fra, hvordan du har det
En af de meget populære funktioner i Spotify er den, hvor tjenesten foreslå ny musik og ny kunstnere til dig. På den måde finder vi ofte nye og spændende musiknumre, som vi kan nyde.
Men streaming-giganten vil være bedre til at give dig anbefalinger, og i januar fik de så godkendt et patent, der gør, at de kan analysere din stemme, dit toneleje og andre træk i din stemme, der bliver påvirket af dit humør. Et patent, der for resten blev indsendt allerede tilbage i 2018.
Den nu patenterede teknologi kan genkende lytterens køn, humør, alder og accent, så Spotify på den måde kan få en endnu dybere forståelse for brugeren, og dermed personalisere oplevelsen på Spotify endnu mere.
Ifølge patentet så er der ikke kun brugerens stemme der lyttes til. Informationer om brugerens omgivelser kan også indsamles, såsom baggrundsstøj, så Spotify kan afgøre om lytteren fx er i en bus, bus eller måske til fest.
Alle de informationer kan så kombineres og derved danne grundlag for Spotifys anbefalinger. Spotify har dog ikke oplyst, om det er en teknologi, de har i sinde at rulle ud, eller hvis de har, hvornår det måtte ske. Men nu har de teknologien til det.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Koncertlyd til alle headsets