Nyhed

Se The Weeknds spektakulære Super Bowl-show

GAFFA.dk – alt om musik

Havde efter eget udsagn investeret syv millioner dollar i sin optræden

I nat dansk tid optrådte The Weeknd i halvlegen til Super Bowl, der fandt sted på Raymond James Stadium i Tampa, Florida. Det var som ventet en ganske spektakulær optræden, som den canadiske stjerne ifølge sin manager Wassim “Sal” Slaiby i et nyligt interview i Billboard selv havde investeret syv millioner dollar i. Se hele showet ovenfor.

Sangeren havde, som han også havde sagt forud for sin optræden, ingen gæstestjerner, men dog band, stort kor og dansere. Han spillede på de 14 minutter et medley af otte sange, primært store hits som "Starboy", "Can't Feel My Face" og "Blinding Lights", men også den lidt mindre kendte "House of Balloons" fra hans første mixtape af samme titel fra 2011.


Showet fandt sted for et stadion med kapaciteten reduceret til 40 procent, i alt 25.000 grundet coronapandemien, herunder 7500 vaccinerede sundhedsansatte. 

Kampen i det 55. Super Bowl stod mellem Kansas City Chiefs og Tampa Bay Buccaneers, og sidstnævnte, der var på hjemmebane, vandt 31-9.

LÆS OGSÅ: Før slaget i nat: De fem mest mindeværdige Super Bowl halftime shows


The Weeknd spillede følgende numre:

‘Starboy’
‘The Hills’
‘Can’t Feel My Face’
‘I Feel It Coming’
‘Save Your Tears’
‘Earned It’
‘House of Balloons’
‘Blinding Lights’

ANNONCE