Nyhed

Ansøgningsrunden til UHØRT Festival 2021 er åben

GAFFA.dk - Alt om musik

Billedet: Lukas Vanggaard på UHØRT Festival 2020

Hvis du eller nogen, du kender er interesserede i at optræde på UHØRT Festival, og dermed sætte et gevaldigt skub i musikkarrieren, er det nu der skal slås til!

Tiden er inde til, at der skal findes nye talenter til UHØRT Festival 2021. Festivalen afholdes den 20.-21. august i København. Festivalen startede i 2013 og har siden da tjent som platform for mange undergrunds- og vækstlagsgrupper og soloartister. Navne som The Minds of 99, Baest, Iris Gold og GRETA har alle lagt vejen forbi UHØRT Festival i starten af deres musikalske karriere. 


Sidste år lykkedes det at gennemføre arrangementet på trods af coronapandemien, hvor festivalens publikum fik lov at nyde udendørs optrædener fra 42 nye artister. Forhåbentligt kan der i sensommeren afholdes endnu en UHØRT Festival, som er fri for restriktioner. 

Alle kan ansøge om en plads hos UHØRT Festival, og ansøgningerne gennemlyttes af over 30 dygtige folk fra forskellige dele af musikbranchen. UHØRT Festival opfordrer alle interesserede musikere til at ansøge: ‘’uanset genre, køn og geografi. Både bands og solister, nye og erfarne musikere, som ønsker at nå ud til et bredere publikum, samt mere etablerede musikere, der optræder i nye konstellationer’’.

Ansøgningsfristen er mandag d. 29. marts kl.14:00, via UHØRT Festivals hjemmeside.


LÆS OGSÅ: UNDERSØGELSE: De danske kulturforbrugere er trygge ved livearrangementer under Covid-19

ANNONCE