GAFFA.dk – alt om musik
Sagen har fået medvind fra #FreeBritney-bevægelsen
En dommer afgjorde torsdag den 11. februar, at Britney Spears’ far, Jamie Spears, ikke længere har retten til at råde over sangerens økonomi. Afgørelsen kom, efter Britney Spears ansøgte om at få fjernet sin far som sin juridiske værge hos Los Angeles' Højesteret. Det lykkedes ikke, men efter i går har faderen ikke længere råderet over hendes formue, skriver NME.
Faderen har ageret værge for popsangerens formue siden hendes offentlige sammenbrud i 2007. Britney Spears ønskede selv, at en finansvirksomhed skulle tage faderens plads i håndteringen af sin formue. Sangerens advokater har tidligere argumenteret for, at faderen i stedet skulle fungere som med-værge og dermed øge sangerens egen indflydelse på sin formue, ved at lade en tredjepart have medindflydelse. I november sidste år blev finansvirksomheden Besserment Trust gjort til med-værge.
Afgørelsen kommer i kølvandet på den nyudkomne dokumentar Framing Britney Spears, som undersøger sangerens hektiske karriere og #FreeBritney-bevægelsen, som har været en bevægelse imod den eksisterende værgerolle, faderen har haft, som har begrænset sangerens handlemuligheder.
Dokumentaren Framing Britney Spears har ledt til yderligere offentlig støtte til Britney Spears, blandt andet fra Paramore-sangeren Hailey Williams. Derudover har det medført en kritik af Justin Timberlake, sangerens ungdomskæreste, som reaktion på hans behandling af hende, da de var kærester.
LÆS OGSÅ: Meget omtalt Britney Spears-dokumentar bliver vist af dansk tv-station