Nyhed

Rosegold udgiver single med Noah Carter fra kommende album

GAFFA.dk – alt om musik

Den dansk-britiske r&b-duos nye single "Special" bliver frontløber for albummet Pure (Please Use Real Emotion)

Siden debutalbummet i 2018 har Rosegold udgivet en række singler, og nu kommer der en mere til samlingen, der samtidig varsler et kommende album. Det kommende album ser duoen selv som en re-introduction af Rosegold – et album, som vil blive gæstet af en lang række danske musikere tilsat visuals af blandt andre filminstruktør Fenar Ahmad (Ækte Vare, Underverden, Valhalla). Albummet Pure bliver dermed et aftryk af Raiden og Joshua, så rent, som det kan blive, der hvor de er, hvordan de lever og mærker livet – lige nu. 

Rosegold, der består af de to unge brødre: Joshua på 19 og Raiden på 23 år, har nu ambitioner og den store scene efter en tid i undergrunden. Det skal hjælpes på vej af nogle features, og den første i rækken er velkendte Noah Carter på "Special".


LÆS OGSÅ: Kom tæt på rosegold i ny dokumentar

Selv udtaler de brødre sig om "Special": "Special" reflekterer over, hvordan man i ensomhed let kommer til at crave tryghed fra et andet menneske. ”Hvorfor lede efter ”the special someone”, hvis du ikke engang har fundet dig selv?,” forklarer Raiden, og Joshua følger op: ”Vi er som udgangspunkt ikke rene i ordets forstand. Men det er jo det, vi som mennesker stræber efter at opnå; at blive en ærlig og ægte version af os selv.” 

Noah Carter er tidligere kendt for de to album 2nd Demo og Couch Dreams og numrene ”Do You” og ”Come Alive”.


Hør "Special":

ANNONCE