GAFFA.dk - alt om musik
Headsets er blevet en nødvendig del af vores hverdag, vi bruger det til arbejde og vi bruger det til at nyde den gode musik. Men det stiller krav til komfort og kvalitet, noget som et nyt dansk headset ønsker at adressere
Corona-pandemien slog en sekser og sendte os alle hjem til start igen. Det betyder at vi stadig er meget afhængige af vores headsets, uanset om vi arbejder eller har fri. For den gode lyd er nødvendig. Tale skal lyde godt når vi samarbejder over Teams, Zoom eller lignende systemer, og samtidig så vil vi også godt kunne lytte til god musik, når vi nu alligevel render rundt derhjemme.
Danske Jabra har nu sendt deres nyeste headset, Evolve2 30 på gaden. Som med tidligere version af headsettet vil Jabra både ramme os der har brug for god lyd til videomødet, men som også godt vil have god musik i øret, og lige så vigtigt, kunne tage lyden med på farten – hvis vi altså har den mulighed.
Headsettet er fremstillet så det skulle være komfortabelt nok til at kunne bruges hele dagen, noget som jeg af erfaring ved, at tidligere version sagtens kunne.
Derudover er der gjort et stort nummer ud af at gøre din stemme så god som muligt, så dem du snakker med, hører dig klart og tydeligt. Det gør Jabra blandt andet ved at udstyre Evolve2 30 med to mikrofoner.
For at sikre den gode lyd har de udstyret ørekopperne med 28mm store højttalere og avanceret elektronik der forbedrer lyden, både tale og musik, og så kan du lynhurtigt gøre din mikrofon tavs bare ved at dreje mikrofonarmen op – en funktion jeg personligt var vild med hos forgængeren.
Headsettet er udviklet så ørepuderne skulle være både komfortable og støjdæmpende, og vægten er holdt helt i bund, så det ikke bliver det, der forhindrer dig at gå med headsettet.
LÆS OGSÅ: Amazon Music kommer til Google TV og Android TV