Nyhed

Dansk radio fejrer Kvindernes Internationale Kampdag

GAFFA.dk – alt om musik

I dagens anledning spiller radiokanalen kun musik af kvindelige artister fra morgen til aften 

I dag er det den 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag, og radiostationen NOVA spiller i den anledning udelukkende kvindelige artister hele dagen, fra klokken 6 i morges til klokken 24 i aften. 

Derfor kan man i dag både nyde internationale kunstnere som Lady Gaga, Dua Lipa og Beyoncé, og seje danske damer som Jada,, Drew Sycamore, Medina og Clara på kanalen.


Derudover sætter NOVA også fokus på danske vækstlagsartister som for eksempel Dopha, Maddy, Ida Laurberg, Mekdes, Emi Wes, Askling, Bathsheba, Mags, Ea Kaya og Muri, med både musik og interviews

”Der er så mange dygtige og talentfulde kvinder, som laver musik, der hører hjemme på vores radiostation. Vi spiller heldigvis mange af dem allerede, og har også haft et løbende fokus på vækstlaget af danske kvindelige artister. Og det fortsætter vi selvfølgelig også med på Kvindernes Internationale Kampdag”, fortæller Mikkel Westerkam, som er programdirektør for Bauer Media.

Artiklen fortsætter efter videoen 


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af NOVA (@novafmdk)

Hør med når NOVA skruer op for kvinderne på FM, DAB+ eller på RadioPlay (app og web) mandag den 8. marts mellem kl. 6-24.


Læs også: VIDEO PÅ KAMPDAGEN: Nana Jacobi, Annika Aakjær og Jeanett Albeck synger "Hold dit hjerte blødt" 

ANNONCE