Nyhed

Hør satirisk #MeToo-sang fra Kvindernes Internationale Kampdag

GAFFA.dk - Alt om musik

Sangen er fra mændenes perspektiv, på humoristisk vis og med en tydelig ironisk distance

Musiker og sangskriver Karina Willumsen opførte i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag i går sangen ‘’Hvad må man så?’’ på P1.

‘’Hvad må man så?’’ handler om #MeToo og om de mænd, som nu ikke længere kan vide sig sikre på, hvad der er okay og hvad der ikke er, hvis man ikke må slikke Anette Heick i øret. Mænd som ikke forstår, hvorfor ‘’vi ikke bare må gøre som vi gjorde sidst’’. 


Willumsen er politisk satiriker, og kendt for at have skrevet kærlighedssange til Liberal Alliance-medlemmerne Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen. Hun har tidligere underholdt i blandt andet Aftenshowet, Go’ Morgen Danmark, DR2 og Radio 24/7.

Artiklen fortsætter efter videoen


Videnscentret KVINFOs følgere blev spurgt om, hvad de synes, der skulle med i en sang om året der var gået, i et ligestillingsperspektiv: ”Mange nævnte MeToo, corona, magtfulde politikeres afgang på grund af MeToo-sager og samtykkelovgivningen, og det er jo alvorlige emner at lave sjov med,” siger Karina Willumsen og tilføjer:

”Jeg synes, det er tankevækkende med alle de mennesker, der mener, at det nu er helt umuligt at finde ud af, hvad man må og ikke må, og at alt var meget bedre i gamle dage, så jeg ville gerne skrive en sang fra det perspektiv. Forsøge at sætte mig i deres sted.”

Sangen blev afsløret live i radioen i går morges på P1.


Læs også: TEMA-ARTIKEL: Kønsubalancen i musik er strukturel sexisme 

 

ANNONCE