Nyhed

Verdenspremiere på trådløs og bærbar lyd

GAFFA.dk - alt om musik

Der findes et hav af trådløse højtalere, og der findes et hav af transportable højttalere. Men en af de allerførste til at introducere trådløs, multirums-lyd, har indtil nu ikke haft en transportabel højttaler. Men nu er Sonos klar med den første trådløse og transportable højttaler.

En af de allerførste første producenter af trådløse højttalersystemer, Sonos, har hængt meget i bremsen omkring mobile højttalere, ikke mindst fordi de ikke har ment, at den trådløse forbindelse, bluetooth, har været godt nok til en anstændig lyd.

Men nu mener de, at bluetooth er kommet til en version, hvor de kan stå inde for lydkvaliteten, og resultatet er den helt nye Sonos Roam, en lille transportabel smarthøjttaler, der er bygget til at kunne bruges såvel hjemme som på farten.


Højttaleren kan bruges både som en traditionel Sonos-højttaler, hvor den sluttes til hjemmets WiFi, og den skifter automatisk over til bluetooth, når du er på farten, så du kan streame musik til den direkte fra din smartphone.

Samtidig har Sonos introduceret en funktion, Sound Swap, hvor du holder play/pause-knappen nede, og så skifter musikken over til den nærmeste højttaler i dit system – Sonos-højttaler naturligvis. Det betyder så også samtidig, at du faktisk kan streame musik via bluetooth fra din smartphone til alle dine Sonos-højttalere, også selvom de ikke understøtter bluetooth.


Den lille nye højttaler vejer under et halvt kg og er lille nok til, at du kan have den i hånden. Men Sonos lover, at den har lyd som en langt større højttaler.

Den er også gjort vandtæt, så du roligt kan tage den med ud, også når det regner, og du kan også sagtens tabe den i vandet.

Sonos lover, at den har strøm nok til 10 timers musikafspilning, og at batteriet holder strøm i op til 10 dage, hvis den ikke bruges, og så kan den oplades både trådløst og via kabel.


LÆS OGSÅ: GUIDE: 7 streamingstjenester med masser af musik

ANNONCE