Nyhed

Ansigtsmaske med indbygget elektronik

GAFFA.dk - alt om musik

Hvem siger, ansigtsmasker behøver være kedelige? Nu er der en ansigtsmaske på vej med både lys, mikrofon og højttaler

Gennem det meste af Corona-pandemien har vi vænnet os til at gå med ansigtsmasker, men der er næppe nogen, der er specielt glade for det, og mange benytter da også ansigtsmasker af forskelligt design for at give et lidt mere personligt udtryk.

Men nu er elektronikproducenten Razer på vej med en helt speciel ansigtsmaske. Ikke alene er den gennemsigtig, så andre kan se dit ansigt, den er også udstyret med RGB-lys, så den mest af alt minder om noget taget direkte fra filmen Blade Runner.


Herudover er den udstyret med en mikrofon, der opfanger din stemme og en højttaler placeret på ydersiden, som videregiver dit budskab til omverdenen. På den måde bliver det lettere for alle andre at høre dig.

Razer kalder deres ansigtsmaske for Project Hazel, og de forventer, at masken bliver lige så effektiv som de N95 engangsmasker, vi kan købe i butikkerne i dag. Bortset fra at den altså ikke er en genbrugsmaske.


Masken skulle blive designet med strop, der gør, at den danner en tæt forsegling mod dit ansigt, og af den årsag er den også designet, så den fjerner C02, så du ikke dejser omkuld på grund af iltmangel.

Præcist hvornår Razer sender masken på gaden vides ikke, men de skriver selv i en pressemeddelelse, at de forventer, at mange vil foretrække at gå med maske lang tid endnu, selv når befolkningerne i verdens lande er gennemvaccineret.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du det rigtige headset


ANNONCE