Nyhed

Spotify bliver trafiksikker

GAFFA.dk - alt om musik

Mange bruger i dag Spotify, når de er på vej på job, når de træner, eller i når de er i øvelokalet. Men at rode rundt i menuerne på mobilen, når du samtidig skal styre din bil, er langt fra optimalt – hvilket de fleste også godt ved.

Nu lancerer Spotify så en potentiel løsning.

Når du som chauffør samtidig skal lege dj, skal du naturligvis tænke sig om en ekstra gang, men hvad gør du egentlig, når Smash Mouth eller Creed drøner ud af højttalerne uden et eneste rødt lys i sigte? Her kan stemmestyring være din redning.


Car Thing er designet næsten som en gps-enhed med en 4”-skærm der, ud over at blive styret af stemmen, også kan kontrolleres med et lille rat, placeret på fronten. For at kunne bruge kontrolenheden skal den kobles til bilens 12 voltsudtag, og så skal Car Thing kobles til bilens lydsystem, enten via bluetooth, AUX eller usb.

For at finde en artist, et album eller måske en podcast, så skal bare bruge din stemme, men du kan også bruge rattet til at navigere gennem menuerne med.

Car Thing vil her i starten kun blive testkørt af en begrænset gruppe amerikanske premium-abonnenter, som altså får den gratis, inden den frigives til folket. Prisen vil ifølge Spotify komme til at ligge på 79,99 dollars.


Kilder:

https://omni.se/spotifys-car-thing-slappt-i-begransad-upplaga-i-usa/a/rg7g9a

https://www.pocket-lint.com/sv-se/prylar/nyheter/spotify/156525-vad-ar-spotify-bil-sak-plus-hur-man-far-den-smarta-mediaspelaren-gratis


 

ANNONCE