Nyhed

Coronaskeptisk rocksanger testet positiv for COVID-19

GAFFA.dk – alt om musik

Nogle gange skal man se det, før man tror det...

Den amerikanske rocksanger Ted Nugent, der har været skeptisk over for corona og blandt andet har udtalt at virussen ‘’ikke er en rigtig pandemi’’, er nu selv blevet testet positiv for COVID-19, skriver NBC News.

Den 72-årige musiker delte i går en video på sin Facebook-side, hvor han deler med fans, at han efter at have haft influenza-symptomer de sidste 10 dage nu er testet positiv for COVID-19. 


‘’Jeg er helt stoppet til i hovedet, ømhed i kroppen, åh gud hvor er det røvirriterende. Jeg kan bogstaveligt talt knap nok kravle ud af sengen, men det har jeg gjort det sidste par dage. Jeg kravlede’’, fortæller Nugent, som af den årsag er isoleret i sit hjem i Michigan.

Se hele videoen her:

Artiklen fortsætter efter videoen

Den 25. december sidste år lagde Nugent en anden video op, hvori han betvivler alvoren af COVID-19: ‘’Det er ikke en rigtig pandemi, og det er ikke en rigtig vaccine. Jeg beklager, jeg tager ikke nogen vaccine’’. I videoen fra december udtrykker han også sin støtte til den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, og kalder præsidentvalget i 2020, hvor Joe Biden fandt, for snyd. 


LÆS OGSÅ: Jim Steinman, hitsangskriver for Meat Loaf og Bonnie Tyler, er død 


Nugent udtrykker sin corona-skepsis cirka 12:40 inde i videoen:

ANNONCE