Nyhed

Tag oplevelserne og kreativiteten med på farten

GAFFA.dk - alt om musik

Snart bliver det muligt både at nyde koncerter, fed musik og videoer på farten, mens du samtidig har mulighed for at være kreativ eller lige få klaret de sidste opgaver for jobbet. Hvis altså en række nye laptops lever op til løfterne fra producenten

Vi bliver stadig mere mobile, og i takt med at vejret bliver bedre, og landet lige så langsomt åbner igen, er det oplagt at tage såvel oplevelser som kreativiteten under armen og nyde det gode danske sommervejr, en god kop kaffe på favoritcaféen og måske en snak med kolleger og venner.

En række nye laptops fra elektronikgiganten Samsung lover at gøre det endnu lettere for os at gøre netop det – at kunne få fede oplevelser med på farten, uden at ofre de hestekræfter, der skal til for at drive kreative programmer til fx lyd- eller videoredigering.


Det drejer sig om Galaxy Book Pro 360, Galaxy Book Pro og Galaxy Book, og det er specielt de to første, der retter sig mod professionelle eller semiprofessionelle kreatører og folk, der ikke ønsker at spare på luksus, fedt design og mobilitet.

Derfor har Samsung designet de nye Pro-modeller, så de er supertynde og med en vægt, der ligger fælt tæt på 1 kg, ja faktisk så dropper den ene model helt ned under det magiske kilogram.

Det har dog ikke kostet noget på processorkræften, for Samsung har udstyret dem med den nyeste processor fra Intel, hvilket umiddelbart burde betyde, at der er masse af potens under tastaturet.


I et ønske om at bringe laptoppen tættere på den måde, en smartphone fungerer på, har Samsung også givet mulighed for, at deres Pro-modeller kan få adgang til 5G- eller LTE-netværket, og dermed er du ikke afhængig af at skulle finde et trådløst netværk, du kan stole på, når du lige skal uploade din nyeste YouTube-video.

Samsung oplyste yderligere til præsentationen, at de har udstyret de nye laptops med et helt nyt tastatur, der både skulle være større og mere behageligt at arbejde på, samt at de har gjort den berøringsfølsomme museplade ekstra stor.


Endelig fungerer de nye Pro-modeller med Samsungs S-Pen, der også kan virke sammen med deres nye Smartphone. Så hvis du er kunstner eller synes det, det er lettere at arbejde kreativt med en pen, så er det også en mulighed.

Samsung fortæller også, at skærmen skulle være den bedste, de indtil videre har lavet til en laptop, og at visuelle oplevelser på skærmen skulle være ekstra gode på alle modeller.

Lydsystemet skulle ligeledes være gode, for der understøttes Dolby Atmos, og i Pro-modellerne er det AKG, der står bag lydsystemet – ikke overraskende, da Samsung ejer dette firma.


Men lad os bare være realistiske her – det er begrænset, hvor god lyden kan blive i en laptop med en tykkelse på 15mm; der er ikke ret meget luft, der kan flyttes der. Men jeg kan jo blive positivt overrasket.

De nye laptops er på markedet d. 14. maj, og priserne ligger klart i den lave ende. Jeg fik oplyst, at den største model, med de maksimale specifikationer kommer til at ligge omkring 12.500 kroner, hvilket jeg absolut ikke ser som en høj pris.

Jeg glæder mig rigtig meget til at teste de nye laptops – på papiret lyder de ret spændende.


LÆS OGSÅ: Få fuld kontrol over lyden

ANNONCE