Nyhed

KOMMENTAR: Billie Eilish tager magten tilbage på nyt Vogue-cover

GAFFA.dk - alt om musik

Billie Eilish har gennemgået en markant transformation på den nye forside af det britiske Vogue. En transformation, der tydeliggør den nutidige seksualisering af kvinder. Og der virker til at være en tanke bag handlingen. Velkommen til Eilish 2.0.

"i love these pictures and i loved doing this shoot. do whatever you want whenever you want. fuck everything else." Sådan skrev den 19 årige-popstjerne i går, på sin Instragram, der optrådte som en afsluttende kommentar på en række af de billeder, hun præsenterede fra den nyeste udgave af det britiske Vogue, som hun i forbindelse med sin kommende albumudgivelse "Happier Than Ever" pryder forsiden på. Her er et par nedslag fra Eilish' omdiskuerede Vogue-interview. 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af BILLIE EILISH (@billieeilish)


Et allestedsværende problem

Billie Eilish blevet kendt for sine imponerende popballader og sit ubestridelige talent, da hun som bare 16-årig første gang markerede sig i den bredere offentlighed, med sangen "Ocean Eyes". Samtidig har sangeren etableret sig en visuel identitet, både gennem sit hår, der først var blåt og senere blev sort/grønt og sit løstsiddende tøj, der har kastet referencer til 90'ernes hiphopkultur.


For kort tid siden præsenterede den unge popstjerne sit nye look på sin Instagram. Lyst, platinblond hår. Et look, der repræsenterer en ny side af Billie Eilish. Og et look, der repræsenterer starten på en ny æra for sangeren, der for alvor bliver anlagt i den nyeste udgave af det britiske magasin Vogue, hvor Eilish pryder forsiden i ægte pin-up-stil, og hvor en styling med bar hud og korset giver den unge hitmagers former liv. Og fremstår som en radikal kontrast til den "baggy" stil, hun ellers er blevet kendt for. Men det meget mere end bare et look. Det er en manifestation af en tid, hvor sexisme stadig eksisterer. Og det er hun klar over. 

Ud over at italesætte transformationen sætter Eilish nemlig også, for første gang, ord på sine erfaringer med at være et offer for en seksuel krænkelse. Og disse to ting hænger uløseligt sammen. For ikke bare er det en ny visuel identitet. Det er at tage magten tilbage. Og det er at give et alledstedsværende problem et sprog. 

Et element, som for alvor viser sig i den amerikanske popmusikers nyeste single fra det kommende album. Singlen "Your Power", som udkom i sidste uge. Om sangen fortæller Eilish åbent og uden omsvøb til Vogue:


"Det er et åbent brev til mennesker, der udnytter – mest mænd."

"Jeg vil gerne have, at folk lytter til mig. Og ikke bare forsøger at regne ud, hvem jeg forsøger at tale om. Det handler ikke om det. Det handler ikke kun om en person. Du tænker måske "Det er fordi hun er i musikindustrien" – nej, kammerat. Det er alle steder." 

At tage magten tilbage 


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af BILLIE EILISH (@billieeilish)

Med sit nye visuelle identitet og ny musik kaster Eilish lys over et problem, der har eksisteret altid. Overalt. I alle brancher. I alle aldersgrupper.


"Jeg kender ikke en pige eller kvinde, der ikke har haft en oplevelse, eller en virkelig dårlig oplevelse", udtaler hun. 

I Vogue-interviewet blev det yderligere afsløret, at den unge "No Time To Die"-musiker selv har mærket seksuelle krænkelser på egen krop. Billie Eilish holder de nærmere detaljer for sig selv, men kan fortælle, at det skete, da hun var yngre og ikke var begået af en person fra musikbranchen. Med sine egne ord reflekterer hun over hændelsen:

"Jeg plejede at have svært ved at forstå, at alder betød noget. Og selvfølgelig har du det sådan, når du er ung, fordi du er det ældste, du nogensinde har været. Du føler, at du er så moden, og at du ved alt... Folk glemmer, at du kan blive ældre og indse at tingene var f---ed up, da du var yngre," fortæller hun. 


Vær dig selv

En refleksion, der nu viser sig i hendes nye stil. Og sangeren selv, der er bevidst om den mulige respons på denne repræsentation: kvindelig, sensuel og frigjort, udtaler til Vogue:

"Skal du klage over at være blevet udnyttet som mindreårig, men så vise dine bryster? Ja, jeg skal, motherf---er! Det skal jeg, for der er ingen undskyldning."


Som en stående reminder fremhæver Eilish en vigtig pointe med sin nye stil ved at "være nøjagtigt den, du føler for at være, lige her og nu."

Billie Eilish er sprunget ud som feminist. Og tager magten tilbage gennem sit visuelle udtryk, sin musik og sine ord. Hun viser, at du som kvinde både kan gå i poset tøj og hættetræje og også i korset og lingeri. Og bære begge dele med stolthed. Og tak for det. For det udvider mulighedsrummet for det at være ung kvinde i 2021. 

Se videoen til og hør sangen "Your Power" her:

ANNONCE