Nyhed

Sensommer-festival ved stranden på Møn

GAFFA.dk – alt om musik

Den nu udsolgte festival byder på musik og hyggelig stemning i flotte naturomgivelser

I år afholdes Høst Møn Festival for tredje gang på campingspladsen lige ud til ved Hårbølle Strand, den 27.-29. august. Festivalen byder foruden koncerter på økologisk fadøl, lokalbrygget gin og fællesspisning under kulørte lamper på campingpladsen, hvor der er havudsigt og stjernehimmel.

Indtil videre kommer årets musikprogram til at bestå af post rock-bandet Communions, indie-rock-sangerinden Brimheim, singer-songwriteren Barbro og det islandske rockband Mammút. Om kort tid annoncerer festivalen tre navne mere ud af de i alt 12 kunstnere og bands, der skal spille på Høst Møn 2021.


Sidste år havde festivalen tilrettelagt et musikprogram, der dog grundet corona endte med at blive reduceret til en koncert for 100 publikummer med The Tremolo Beer Gut og Rigmor i Karens Minde Kulturhus. I år har festivalen kapacitet til cirka 900 gæster, og arrangementet er allerede udsolgt. 

LÆS OGSÅ: ØreSound Festival lancerer ny festivalmodel

Varm op til festivalen med Communions' "Bird of Passage":

ANNONCE