x

Duran Duran annoncerer album – se ny musikvideo skabt af AI

Duran Duran annoncerer album – se ny musikvideo skabt af AI

Albummet FUTURE PAST er på gaden til oktober

80'er-bandet Duran Duran har netop annonceret deres 15. studiealbum, FUTURE PAST, som udkommer 22. oktober. Albummet har flere markante gæster, blandt andre Lykke Li og Blur-guitarist Graham Coxon, og det er produceret af Erol Alkan, Mark Ronson og disko-veteranen Giorgio Moroder, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med Donna Summer.

Duran Duran har netop offentliggjort singleforløberen "INVISIBLE" og den tilhørende musikvideo, der er skabt af AI, altså kunstig intelligens. Se videoen nedenfor.

I en pressemeddelelse fortæller sanger Simon Le Bon om den nye single, at "den begyndte som historien om et ensidigt forhold, men voksede til noget meget større, fordi "a voiceless crowd isn't backing down" (citat fra sangen, red.). Nicks melodilinjer (keyboardspiller Nick Rhodes, red.) snor sig og stiger op, Grahams (Coxon, red.) guitar er som en kniv. Den føles helt rigtig lige nu".

FUTURE PAST bliver bandets første album siden Paper Gods fra 2015, et album, som blandt andre havde Jonas Bjerre fra Mew med som gæst. Et album, som GAFFAs anmelder var lidt mellemfornøjet med.

LÆS OGSÅ: Danseskoene er nypudsede på for uambitiøst album fra popveteranerne

Se musikvideoen til "INVISIBLE":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA