Nyhed

Dansk firma vil levere studiekvalitets-mikrofon til gameren

GAFFA.dk – alt om musik

Det danske audio-brand EPOS mener, at gameren skal have samme kvalitetslyd som studiemusikeren og har derfor designet en ny mikrofon til dette segment

Det er ikke kun studiemusikeren, der har høje krav til deres mikrofon. I takt med at gamere over hele verden i stigende grad streamer deres oplevelser foran skærmen, ønsker de også mikrofoner af en kvalitet, der sikrer, at alle, der lytter til dem, får en god oplevelse.

Danske EPOS, der står bag mange audioprodukter, ønsker nu at adressere dette segment med en nye studiemikrofon, B20. EPOS oplyser i en pressemeddelelse, at de "ønsker at bringe et nyt niveau af lyd designet til gamere, streamere og content-skabere, der søger studielydkvalitet i deres mikrofoner."


I modsætning til studiemikrofoner er dette ikke en XLR-mikrofon, men en usb-mikrofon, men EPOS lover stadig, at den kan levere studielydkvalitet i 24 bit ved 48kHz, og at den samtidig kan reducere baggrundsstøj og give lydinput uden forsinkelse.

En ting, der ofte mangler på de mikrofoner, mange streamere bruger, er muligheden for at vælge forskellige måder at indfange lyden på. EPOS har dog valgt at give denne mikrofon de fire klassiske optagetilstande, cardioid, stereo, bidirectionel og omnidirectional, hvilket betyder, at du faktisk godt kan have gæster i studiet med kun en mikrofon.


Det bliver spændende at se, om denne mikrofon kan klare sig i et meget konkurrencetungt marked, for det er ikke en billig sag. EPOS oplyser, at den bliver solgt til en pris på næsten 200 euro, hvilket bliver tæt på 1.500 kroner, og til den pris må vi håbe, at den også kan leve op til løfterne om god kvalitet.

LÆS OGSÅ: WhatsApp skifter mening – din konto bliver ikke begrænset

ANNONCE