Nyhed

Fribytterdrømme fejrer jubilæum med minifestival

GAFFA.dk – alt om musik

Vær med til at fejre bandets 10-års jubilæum med koncerter, sol og festlig stemning

Det danske rockband Fribytterdrømme fejrer i år deres 10-års jubilæum med endagsfestivalen Fribytterfestival – 10 år med drømme i Pumpehuset, den 28. august. I den anledning har de samlet en håndfuld af deres favoritter fra den danske musikscene for at fejre jubilæet på bedste vis.  

Udover Fribytter-drengene selv, der vil spille tre sæt, vil den seksstjernede rocktrio Baby in Vain, den albumaktuelle sanger og sangskriver Guldimund, noir-rocker Neu Sierra og den ep-aktuelle sanger og sangskriver Roxy Jules også stå for dagens underholdning. 


Fribytterdrømme består af Tobias Smith Agger på keyboard, Lau Pedersen på vokal og guitar og Felix Corrigan Suneson på trommer. Siden gruppens dannelse i 2011 kan de nu tælle to ep’er, fire album og en håndfuld singler på cv’et. I april i år udkom bandets seneste album Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet, der er produceret af Rune Rask fra Suspekt. 

“Vi glæder os til at se jer til en dag i livemusikkens navn! Vi glæder os til at lytte til de dygtige artister med jer foran scenen. Og ikke mindst spille vores bagkatalog og nye album for jer, som et startskud til 10 år med drømme”, fortæller bandet om det kommende arrangement.

Billetter kan købes lige her


 

LÆS OGSÅ: Musik i Lejet præsenterer koncertrækken Sommersol 

Varm op til 10-års jubilæet med “Se Hun Har Solen Som Kronen På Hovedet”:

ANNONCE