Nyhed

Mobil med 5G behøver ikke være dyr

GAFFA.dk - alt om musik

Stort set alle nye smartphones har indbygget understøttelse for 5G-teknologien. Men ofte koster de ret meget. Men det behøver dog ikke være tilfældet – kinesiske OnePlus kommer nu med en lavprismobil, der også snakker 5G

Næsten alle producenter af smartphones har en "billig" linje af deres mobiler, hvor de kan tilbyde meget af det samme, som deres flagskibsmodeller kan. Det gælder også OnePlus, der har deres Nord-serie, som sælges til en markant lavere pris end deres hovedserie.

Naturligvis skal der spares på ting som materialer og komponenter, men ofte kan du købe en ganske fornuftig mobil i disse lavprisserier.


Den nye OnePlus Nord CE 5G, der kommer på det danske marked i løbet af juni, har da også nogle ret spændende funktioner til en rimelig lav pris.

Du kan fx finde et kamera med tre objektiver, hvor det største har en opløsning på 64 megapixel og OnePlus hurtig-oplader, Warp Charge 30T Plus.


Men hvad der virkelig gør denne mobil spændende er, at OnePlus har udstyret den med understøttelse for den nye mobile bredbåndsstandard, 5G.

For selvom du måske ikke umiddelbart kan bruge 5G til noget – de færreste private brugere kan belaste 4G-nettet så meget, at 5G giver mening, så kræver 5G en hurtig processor. Og det har OnePlus da også givet denne og lover, at når det kommer til både beregninger og grafik er processoren 10% hurtigere end forgængeren.

Herudover er det naturligvis også ret spændende, at der er kommet et, på papiret, ret interessant kamera, hvor OnePlus lover, at det kan tage skarpe billeder ved lav opløsning.


Prisen for denne nye mobil kommer til at starte ved 2.500 kroner, alt efter hvor du køber den, og det er faktisk ikke galt for en ny, spændende mobil.

LÆS OGSÅ: Biografoplevelsen skal ind i stuen

ANNONCE