Nyhed

UNDERSØGELSE: Vi har brugt musikken som tidsmaskine

GAFFA.dk - alt om musik

Musikken er i høj grad blevet brug som et flugtmiddel her under Corona-krisen, og en ny undersøgelse viser, at den har været i stand til at bringe os tilbage til perioder i vores liv, der har betydet meget for os, og derved gjort det lettere at komme igennem pandemien

I forbindelse med den årlige sommerfejring af musikkens evne til at forbinde mennesker, Make Music Day, samt JBL’s 75-årsdag, har JBL fået lavet en undersøgelse i samarbejde med analysebureauet OnePoll. Undersøgelsen har kigget på, hvilken rolle musikken spiller i vores hverdag.

Et af resultaterne i undersøgelse var, at musik har en evne til at bringe os tilbage til bestemte øjeblikke i vores liv, der har haft stor betydning for os – det er 74% af respondenterne enige om. Undersøgelsen har også kigget nærmere på, hvilken tid og hvilken koncertoplevelse folk så helt vil opleve igen. Her er der 32%, der gerne vil tilbage og opleve, da Whitney Houston optrådte til Super Bowl i 1991, hvor hun sang "The Star-Spangled Banner".


Lige i halen kommer der 31%, der gerne ville opleve Elton Johns optræden med "Candle in the Wind" ved prinsesse Dianas begravelse og 28%, der ville tilbage og se The Beatles optræde på toppen af taget i Savile Row.

Deltagerne i undersøgelsen har været helt enige i, at musikken har været en trøst for dem her under Corona-pandemien, og at de har brugt den som et flugtmiddel i vanskelige situationer. I en tidligere undersøgelse udført af OnePoll og Harman fortæller 81,5%, at musikken har hjulpet den igennem selvisolation under pandemien.

Musikken har dog mange andre egenskaber, fortæller undersøgelsen, ikke mindst mener 67%, at international musik kan være et springbræt, som gør, at vi værdsætter andre kulturer i højere grad.


Endnu stærkere kan oplevelser i forbindelse med livemusik være, og hele 31% har oplevet deres første livekoncert, da de var et sted mellem 11 og 17 år gamle. De koncerter har gjort et stort indtryk på dem, for 64% fortæller, at de husker hvert eneste sekund af den koncert.

Effekterne af den første livekoncert har også været store, for 56% fortæller, at de følte sig glade, 50% at de var energiske og 40%, at de var følelsesladede.

Musikken skal dog helst nydes i en god kvalitet, og brugerne er ikke tilfredse med dårlig lyd. 72% fortæller, at lydkvalitet er en vigtig faktor, når det kommer til at nyde musik.


LÆS OGSÅ: Nu kommer der en milliard-klub på Spotify

ANNONCE