Nyhed

Ny endagsfestival i København – Goss blandt de optrædende

GAFFA.dk – alt om musik

Flatlist Festival byder også på blandt andre Mercedess og Ivan$ito

Endnu en dansk festival har set dagens lys. Flatlist Festival er navnet, og festivalen finder sted for første gang onsdag den 11. august på Copenhagen Distillery i tidsrummet 16-02, både inde og ude.

De optrædende er Goss (billedet), der blander soul, pop og country og blandt andet er kendt for P6 Beat-radiohittene "Country Boy" og "Fighting for the Gospel", Mercedess, som fremfører elegant popmusik med kant og et strejf af Lana Del Rey-stemning, Ivan$ito, som er en anmelderrost dansk-chilensk reggaeton-sanger samt den amerikanske dj Va$htie og de danske dj's Lisa Fosmark og Malika Mahmoud.


Det er i øvrigt solbrilleproducenten Flatlist Eyewear, der står bag festivalen, deraf navnet. Næste år planlægger de at udvide til en tredages festival.

Billetsalget er i fuld gang på Billetlugen.

LÆS OGSÅ: OPDATERET OVERBLIK: Disse festivaler og musikevents kan du opleve denne sommer


Varm op med Goss' "Mad Man":

 


 

 

 


ANNONCE