Nyhed

OnePlus skifter strategi

GAFFA.dk – alt om musik

Lige så længe som OnePlus har lavet mobiler, har de brugt deres version af Android – OxygenOS. Men nu bliver det erstattet af ColorOS, måske allerede til efteråret

Det er stifteren af OnePlus, Pete Lau, der i et interview med onlinemagasinet The Verge fortæller, at fremover vil deres smartphones ikke længere køre på det velkendte operativsystem, OxygenOS, men i stedet på en ny version af ColorOS fra Oppo.

Begge de to operativsystemer er baseret på Android, men fremover vil der altså kun findes et – ColorOS.


Årsagen er, at de to firmaer har gang i en sammenlægning, og i den forbindelse har de også valgt at lægge koden for de to mobile operativsystemer sammen til et.

Til The Verge fortæller Pete Lau, at det betyder, at den næste mobil, der dukker op fra OnePlus vil blive drevet af det nye operativsystem. Han siger dog også, at der stadig vil være et brand for hvert OS, men at koden der driver dem vil være den samme – med nogle få undtagelser, for begge vil også have unikke funktioner, som du ikke finder på det andet OS. Hvilke fortæller Pete Lau dog ikke.

Resultatet skulle dog gerne blive et operativsystem, der er hurtigt og ikke fylder så meget, hvilket har været nogle af kendetegnene fra OxygenOS, mens det samtidig skulle blive mere stabilt, smart og med flere funktioner, som kendes fra ColorOS.


Samtidig kunne Pete Lau også fortælle, at for første gang siden 2016 vil der ikke komme en T-model på markedet, så vi kommer til at vente på OnePlus 9T til næste år – men den får så det nye operativsystem.

Der er dog rygter, der siger, at betaversioner af det nye ColorOS vil blive sendt ud i løbet af efteråret til dem, der måtte have lyst til at teste det.

LÆS OGSÅ: Ny soundbar lover fede oplevelser når du ser tv og lytter til musik


ANNONCE