GAFFA - alt om musik
Netflix havde i slutningen af 2020 cirka 204 millioner abonnenter og er den største tjeneste på verdensplan. Tjenesten fik 1,5 millioner nye brugere i andet kvartal af 2021. Det er dog en væsentligt mindre fremgang end året før, hvor der i andet kvartal kom ti millioner nye abonnenter.
På andenpladsen findes Amazon Prime Video med cirka 150 millioner abonnenter.
Disney+ blev lanceret i november 2019, men har allerede fået 95 millioner abonnenter. Tjenesten fik 12,4 millioner nye abonnenter i andet kvartal af 2021.
Warner Media, der har HBO, har 67,5 millioner abonnenter på verdensplan. De har fået godt 12 millioner nye brugere fra andet kvartal 2020 til andet kvartal 2021.
Den kinesiske streamingtjeneste Tencent Video har 120 millioner brugere. Det er kun kinesiske brugere, der har adgang til tjenesten.
I Danmark er Netflix den tjeneste, flest danskere kender. I 2020 kendte 93 procent af danskerne til tjenesten.
Kilder: Forbes, FIPP Company Earnings Reports og Kulturministeriet.