x

Judas Priest-guitarist indlagt – bandet udskyder turné

Judas Priest-guitarist indlagt – bandet udskyder turné

Richie Faulkner har fået store hjerteproblemer og er nu indlagt på hospitalet

Nyheden om Faulkner blev offentliggjort den 27. september på Judas Priests officielle Instagram-profil.

”Det er med stor ærgrelse, at vi er nødt til at udskyde resten af vores turné i USA. Richie har store medicinske hjerteproblemer, som har ført ham til indlæggelse, hvor han bliver behandlet. I mellemtiden sender vi alle kærlighed til vores falk for en hurtig bedring. Så snart vi har nogen opdateringer fra hans læger om, hvornår vi kan omlægge datoerne, vil vi naturligvis annoncere dem,” skriver bandet i et instagram-opslag.

Artiklen fortsætter under opslaget

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Judas Priest (@judaspriest)

Som følge af Faulkners hjerteproblemer er resten af bandets amerikanske turné blevet udskudt. Turnéen, med titlen 50 Heavy Metal Years, har været i gang siden midten af august måned, skriver NME. Turnéen skulle have endt i starten af november. Det vides endnu ikke, hvornår turnéen bliver genoptaget.

Efter planen skal Judas Priest optræde på Copenhell 2022. Bandet blev offentliggjort som hovednavn på festivalen i både år 2020 og 2021, der begge blev aflyst. Heavy metal-legenderne er blevet genbooket til 2022 i kombination med deres Europaturné.

Den 41-årige Richie Faulkner har været medlem af Judas Priest siden 2011, hvor han erstattede K. K. Downing, som var guitarist i bandet i mere end 40 år inden sit exit. Faulkner har siden spillet på Judas Priests seneste to album, Redeemer of Souls og Firepower.

LÆS OGSÅ:TEMA: Hvordan ser fremtiden ud for den hårde rock? Fem eksperter giver deres bud

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA