Nyhed

Nu kan du dele lydklip på Clubhouse

GAFFA.dk - alt om musik

Det sociale medie Clubhouse er blevet utrolig populært og bliver konstant opdateret – senest er det blevet muligt at dele lydklip på andre sociale medier

Det er blevet utrolig populært at have samtalerum på det nye sociale medie, Clubhouse. Så populært, at Spotify har oprettet deres egen app, hvor du kan oprette rum og tale om emner, der er vigtige for dig.

Clubhouse har løbende tilført nye funktioner til deres app, og en af de meget efterspurgte, nemlig muligheden for at dele lydklip, er lige kommet med i den sidste opdatering.


Funktionen hedder Clips, og det er et værktøj, du kan bruge, hvis du vil dele små ”previews” af dit rum. Det er kun dem, der er vært i rummet, der kan bruge funktionen, og det er kun klip på 30 sekunder, du kan optage og dele. Rum, hvor den funktion er slået til, får så også et ikon af en saks, så alle der deltager i rummet på forhånd ved det, så de ved, at det er muligt, at der bliver delt lydklip i rummet.

Clubhouse er, ifølge en pressemeddelelse, også på vej med en måde at søge i arkiverne over tidligere rum, en funktion der får navnet Replays, og som vil kunne slås til og fra af skaberne af rummene.

Endelig oplyser Clubhouse, at de er på vej med en søgefunktion, der gør, at du kan lede efter bestemte folk, klubber, live rum og fremtidige events. Samt en opdatering til Android-brugerne, så de snart får adgang til rumlig lyd.


LÆS OGSÅ: Rusland truer med at begrænse adgangen til YouTube

ANNONCE