Nyhed

Adele deler bid fra kommende single

GAFFA.dk - alt om musik

Den kommende single, "Easy On Me", bliver popsangerens officielle tilbagevenden efter en længere pause

Lørdag den 9. oktober 2021 gav Adele et 45 sekunder langt preview på sin næste single "Easy On Me", der udkommer på fredag den 15. oktober. De 45 sekunder kunnne opleves i en Instagram Live, hvor Adele chattede med sine fans. Hun stoppede dog sangen lige inden omkvædet for at vedligeholde mystikken. 

Artiklen fortsætter under opslaget.


Der har været mange spekulationer omkring Adeles comeback, og nu er det langt om længe blevet bekræftet, at der kommer et nyt album fra popstjernen.


Til Vogue har Adele fortalt: "Dette album er følsomt for mig, i forhold til hvor meget jeg elsker det. Jeg siger altid, at 21 ikke længere tilhører mig. Alle andre tog det så meget ind i deres hjerter. Jeg slipper ikke dette. Dette er mit album. Jeg vil dele mig selv med alle, men jeg tror aldrig, at jeg vil kunne give slip på dette album," citerer Rolling Stone.

Den 4. oktober kunne man i en række storbyer se billboards med tallet 30. Det samme billede gik igen på Adeles hjemmeside og sociale medier. Der var mange spekulationer blandt fans, hvorvidt det var et muligt comeback, som Adele hintede til. Nu viser det sig, at spekulationerne er blevet bekræftet, samt at det kommende album vil følge popsangerens tidligere brug af tal som albumtitler.

Adele har ikke udgivet et album siden 25 fra 2015, som var hendes tredje studiealbum i rækken. Singlen er derfor den første udgivelse fra Adele siden 2015. Adele udgav sit debutablum i 2008, der gik under titlen 19, og efterfølgende 21 i 2011. 21 indeholder kæmpehits som "Rolling in the Deep", "Rumour Has It", "Someone Like You" og "Set Fire to the Rain". 21 har solgt 31 millioner eksemplarer på verdensplan og er dermed det bedst solgte album globalt siden årtusindskiftet.


LÆS OGSÅ: Mystik omkring Adele – har hun nyt album undervejs?

ANNONCE