GAFFA.dk - alt om musik
Hendes Saturday Night Live optræden bliver vist i december, mens Pixar-filmen Turning Red, som hun har skrevet musik til, udkommer til marts næste år
Billie Eilish har hænderne fulde. Den verdensberømte sanger er for tiden meget aktiv på diverse tv-shows, udsendelser og film.
For nyligt var hun gæst på børneprogrammet Sesame Street, hvor hun optrådte med en børnevenlig version af kæmpehittet "Happier Than Ever". Og nu får hun sin debut som vært og musikalsk indsalg på det populære amerikanske sketchshow Saturday Night Live, også kendt som SNL.
Eilish har selv delt nyheden på sine sociale medier, hvor hun entusiatisk skriver: "AHHHHHH!!! JEG SKAL VÆRE VÆRT OG OPTRÆDE PÅ SNL!!! VIIIILDT JEG KUNNE SKRIGE! SNL den 11. december!! vi ses!!".
Artiklen fortsætter efter opslaget
Vis dette opslag på Instagram
Saturday Night Live har også annonceret nyheden på deres Twitter-profil, hvor de også oplyser, at programmet den 18. deecember også får besøg af skuespilleren Paul Rudd som vært og sanger Charli XCX som musikalsk indslag.
Det verdenskendte sanger har også netop delt nyheden om, at hun sammen med sin bror Finneas har produceret ny musik til den kommende Pixar-film Turning Red, oplyser NME.
Søskendeparret har skrevet musikken til det fiktive boyband 4*Town, som optræder i filmen. De har i alt skrevet tre sange til boybandet, hvor den ene med titlen "Nobody Like U" kan høres i starten af filmens trailer. Du kan finde traileren nederst i artiklen.
Det er ikke første gang, at Billie Eilish laver musik til det hvide lærred. I 2020 skrev hun sammen med Finneas temasangen til den nyeste James Bond-film No Time To Die. Sangen, som Eilish selv synger, har netop opnået platinstatus i Storbritannien.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Se Billie Eilish synge 'Happier Than Ever' på Sesame Street
Se traileren til Turning Red lige her: