GAFFA.dk – alt om musik
Projektet blev for første gang annonceret i juni og har nu officielt fået grønt lys af streamingtjenesten
The Weeknd har udviklet en dramaserie, med titlen The Idol, der netop er blevet et officielt kommende projekt på HBO. Derudover annonceres det også, at den australske popsanger Troye Sivan sammen med syv andre slutter sig til rollelisten, det oplyser NME. Troye Sivan har også delt nyheden på sine sociale medier.
Artiklen fortsætter under opslaget
Vis dette opslag på Instagram
Variety oplyser, at det amerikanske netværk HBO har ønsket seks episoder i serien. The Weeknd, med det rigtige navn Abel Tresfaye, har ikke blot været med til at skrive og producere serien, han skal også medvirke i den.
The Idol omhandler en en kvindelig popsanger, der starter et forhold med en kultleder og selvhjælpsguru. Serien er co-skrevet og -produceret af Reza Fahim og skaberen af HBO-serien Euphoria Sam Levinson.
Ud over Troye Sivan skal Suzanna Son, Steve Zissis, Melanie Liburd, Tunde Adebimpe, Elizabeth Berkley Lauren, Nico Hiraga og Anne Heche mevirke i serien. Sivan, Son og Zissis har faste roller gennem showet, mens de andres er tilbagevendende. Denne liste af skuespillere slutter sig til Johnny Depps datter, Lily-Rose Depp, som tidligere er blevet annonceret til serien. Amy Seimetz har også skrevet under på at instruere alle seks afsnit.
"Da multitalentet Abel 'The Weeknd' Tesfaye, Reza Fahim og Sam Levinson bragte os The Idol, var det klart, at deres subversive, åbenbarende bud på musikindustriens kult var ulig noget, HBO nogensinde havde gjort før," fortæller HBO's program-direktør Francesca Orsi.
The Weeknds seneste studiealbum er den særdeles suucesfulde After Hours fra 2020.
The Weeknd vandt i forgårs, den 21. november 2021, prisen for bedste mandlige r&b-artist ved American Music Awards. Derudover har han et nyt album på trapperne, der ifølge ham selv er et album, han "altid har ønsket at lave," citerer Pitchfork. Tilbage i august måned udgav han singlen "Take My Breath", som vil fremgå på den kommende plade. Og for nylig har han sluttet sig til Swedish House Mafia på nummeret ”Moth to a Flame” samt Post Malone på singlen "One Right Now".
LÆS OGSÅ: VIDEO: Se Post Malone og The Weeknd kæmpe i blodigt skyderi